Ny teknologi forenkler Nordhavns globale service
Nordhavn Power Solution har taget ny teknologi anvendelse, som selskabet forventer både vil forbedre servicen og ikke mindst mindske driftsstop.
Hemmeligheden er en smart brille, som medarbejdere on site fx på et skib tager på og efterfølgende kobler sig op til servicemontørerne i Nordhavn Power i Randers. Her kan servicemontøren så se det samme, som maskinteknikeren på skibet ser og guide denne frem til en løsning af et givet problem.
Nordhavn Power Solutions på makers list til Molslinjens nye elfærger
Fleksibel hverdag
Nordhavn kalder koncepted Connected Service, og ifølge administrerende direktør, Søren Rasmussen, giver brillen flere fordele. Først og fremmest kan et rederi spare tid og penge ved ikke at skulle vente på, at en servicemontør skal flyves frem til en given lokation, men løsningen er også en fordel for Nordhavn.
- For vores servicemontører er det også en stor fordel, at de nu kan arbejde fra værkstedet i Randers i stedet for at være nødsaget til, med meget kort varsel, at skulle ud til skibene i enten Frankrig eller Japan. Vi tilfører dermed ”remote working” til servicemontørernes hverdag, hvor de altså dermed i princippet kan arbejde ”hjemmefra” på vores værksted. Og det har bestemt vakt glæde for mange, da det betyder, at de nu har fået en meget mere fleksibel hverdag, end hvad man ellers tidligere har haft i det erhverv, fortæller han.
Grønne løsninger i nærskibstrafikken
Ud over at servicemontøren kan se, hvad kunden ser, så kan servicemontøren også sende informationer som tekst og billeder tilbage til kunden via brillen.