Stor havn låner flere penge, skylder nu kommunen 1,5 milliard
Onsdag aften vedtog Frederikshavn Byråd på den lukkede del af byrådsmødet at imødekomme en ansøgning fra Frederikshavn Havn om at udvide lånerammen med 85 mio. kr.
Det skriver Kanal Frederikshavn.
Havnen har dermed nu en gæld på over 1,5 mia. kr., som er en gæld, Frederikshavn Kommune hæfter for.
- Helt konkret handler det om, at Frederikshavn Havn skal færdiggøre arbejdet med olietankene, så de kan komme i drift. Det sker ifølge planen ultimo november i år, siger borgmester i Frederikshavn Kommune, Birgit S. Hansen til mediet,.
Frederikshavn Havn er i strid med Bladt Industries, når det gælder færdiggørelsen af olietankene yderst på den nye del af havnen.
Der kører i dag en voldgiftssag mellem de to parter, og sideløbende har Frederikshavn Havn betalt for arbejdet med at gøre olietankene klar til Stena Oil.