Motorknas trækker ud for Bornholms ny hurtigfærge
I nogen tid har der været problemer med den ene motor på den ny hurtigfærge 'Express 5'. Det har givet forsinkelser og gener for passagererne, som nu ser ud til at forsætte lidt endnu.
I går oplyste Bornholmslinjen, at eksperter fra finske Wärtsilä mener, at man nu havde lokaliseret fejlen på motoren.
Kamera i motor fandt fejlen på den ny hurtigfærge til Bornholm
Men reparationen af 'Express 5' trækker ud, og den har vist sig at være lidt vanskeligere end antaget. Det beretter TV2 Bornholm og Bornholms Tidende.
Det betyder blandt andet, at man har bestilt en ny reservedel til, som kommer til Ystad i dag.
Det kommer til at påvirke weekendens sejlads, man har derfor byttet rundt på færgerne på afgangene med 'Express 1' og 'Express 5' for at begrænse forsinkelserne.
'Express 5' vil sejle i dag fredag, men kun på tre motorer.