Havets ret i Højesteret

Det konfliktfyldte sammenstød mellem global shipping og dansk arbejdsmarked skal nu i Højesteret. Det er et problemfelt, der bringer svære dilemmaer frem i lyset. Det store spørgsmål: Hvornår arbejder søens folk egentlig i Danmark? Befinder man sig på det danske arbejdsmarked, når man gør tjeneste på et arbejdsfartøj ud for Rødby Havn? Er man på det danske arbejdsmarked, når man arbejder på anlæggelsen af den faste forbindelse mellem den danske ø Lolland og den tyske ø Femern?

Procesbevillingsnævnet har givet tilladelse til, at Rigsadvokaten kan anke sagen til landets øverste domstol. Spørgsmålet om søfolkene har vakt bekymring i fagbevægelsen. Her mener man, at sagens udfald kan få stor betydning for de ansattes vilkår ved anlæg af de store havmølleparker og energiøer. Det var en dag i marts 2021, at russerne blev anholdt af politiet. De arbejdede på to slæbebåde ud for Lollands kyst. Bådene slæbte materiel til den kommende Femern-forbindelse. Myndighederne udviste alle 28 mænd, fordi de manglede en arbejdstilladelse, men siden har både by- og landsret fjernet grundlaget for deportationen.

Lovgivningen på området er mildest talt grumset. Søfolkenes arbejdsgiver, Boskalis, mener at have deres på det tørre ved at sikre, at russerne var omfattet af ILO’s Maritime Labour Convention, der fastlægger arbejdsvilkår og rettigheder for søfolk over hele verden. Dermed mente Boskalis, at alt var i den skønneste orden: Man arbejdede jo på havet ud for den danske kyst, ikke på dansk landjord.

Men hvor begynder det danske arbejdsmarked, og hvor tager de langt lempeligere MLC-regler over? Det første svar fik vi, da politiet anholdt russerne og udviste dem. Nu kommer Højesteret måske med et helt andet svar. Det bliver på alle måder spændende. Kongerigets fremmeste jurister skal nu tage stilling til, hvorvidt dansk arbejdsmarked rækker ud i havet.