23948sdkhjf

Narkosmuglere køber information af Mærsk-ansatte

Hollandsk politi: Containerrederier har glemt, at gøre sig modstandsdygtige over for narkokriminelle

Smuglere har rumsteret i forsyningskæderne siden den første grænsestreg blev draget i sandet i forhistorisk tid. Det gør de fortsat i stort omfang og der er ikke tegn på at problemet bliver mindre. Tvært imod.

Ser man alene på indsmuglingen af kokain fra Syd- og Mellemamerika til Europa, så har den aldrig været større, kokainen er renere og prisen på det hvide pulver er lavere end nogensinde.

Det mærker man blandt andet i den belgiske havneby Antwerpen, hvor myndighederne i 2022 beslaglagde 110 tons kokain, der blev forsøgt indsmuglet i containere om bord på containerskibe fra blandt andre Mærsk.

I en række retssager, der er omtalt på shippingwatch.dk, har de narkokriminelle udnyttet Mærsk-ansatte til at få information om forsendelser til Antwerpen, som var egnet til at smugle kokain i.

Men Mærsks konkurrenter - som eksempel ærkerivalen MSC - kæmper også med problemer med ansatte, der lader sig friste af udsigten til lette penge.

Men ifølge chefen for det belgiske politi på havnen i Antwerpen, Jan Janse, burde rederierne gøre meget mere for at bremse smuglertrafikken.

- Al logistik med containere handler jo om, hvordan du kan flytte en container så hurtigt og så billigt som muligt fra A til B. Mærsk sammen med MSC og andre rederier er meget effektive, men de har glemt, hvordan de gør sig modstandsdygtige over for misbrug, siger Janse til Shippingwatch.

Snor i releasekoder

Den belgiske politichef anerkender, at rederierne er i gang med at forstærke indsatsen over for kriminelle. Blandt andet ved at begrænse antallet af ansatte, der her adgang til de såkaldte releasekoder, der frigiver containeren til videre transport efter toldkontrollen.

Her har de kriminelle i et par år eller mere anvendt en såkaldt "Trojansk Hest", hvor de "bor" i en container på terminalen. Her flytter de kokainen over i en container, der er frigivet af tolden. Herefter kan enhver, der har den korrekte "releasekode" afhente kokainen.

Her er rederierne ifølge politichef Janse i gang med at begrænse adgangen til releasekoderne markant.

Tidligere i år underskrev Mærsk sammen med fire andre store containerrederier fælles erklæring om bekæmpelse af organiseret narkokriminalitet. Men ifølge Shippingwatch har de fem containerrederier ikke ønsket at forklare, hvad der konkret har fået dem til at underskrive erklæringen eller, hvilke tiltag de vil foretage fremadrettet.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141