23948sdkhjf

IMO-aftale på plads: Skibsfarten skal være klima-neutral i 2050

FNs Søfartsorganisation, IMO, har i dag vedtaget, at skibsfarten skal være klimaneutral tæt på 2050

Efter at have forhandlet i London siden mandag er de 175 medlemslande i IMO nået til enighed om en ny klimastrategi for den globale skibsfart.

Den overordnede målsætning i strategien er, at der i eller omkring 2050 skal være klimaneutral skibsfart. Det er et markant løft fra ambitionsniveauet i den forrige strategi fra 2018, hvor målsætningen var klimaneutralitet i dette århundrede.

- Jeg er meget tilfreds med den historiske og ambitiøse klimaaftale, somalle medlemslandene i IMO støtter op om. Det er en stor bedrift. Aftalen eret afgørende skridt i retningen af en grønnere fremtid, hvor skibsfarten ogsåskal levere sin del. For Danmark har det været vigtigt, at strategien sattemål om klimaneutralitet i 2050 og samtidig satte delmål, så vi får sat skubi den internationale skibsfarts grønne omstilling. Samtidig har det væretvigtigt, at få en klar plan for vedtagelsen af global regulering, der skal sikreimplementeringen af målsætningerne, siger erhvervsminister Morten Bødskov.

Helt konkret er IMO’s medlemsstater blevet enige om følgende:

  • Overordnet målsætning om ”klimaneutral skibsfart i eller omkring,dvs. tæt på, 2050”
  • Reduktionsmål i 2030 og 2040 på hhv. 20% og 70% med såkaldt ”tilstræbelse”af hhv. 30 % og 80 % (i forhold til 2008)
  • Udvikling og vedtagelse af bindende teknisk regulering i 2025, herunderen brændstofstandard.

Det næste store skridt bliver at udvikle den regulering, som skal implementerestrategiens mål. Det arbejde skal ske frem mod 2025, hvor reguleringenskal vedtages.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079