Tidligere direktør for charter i Mærsk smutter til Costamare
Det er lykkedes rederiet Costamare at hyre den tidligere charter-direktør i Mærsk Peter Lund.
Peter Lund har arbejdet 24 år i A.P. Møller-Mærsk i forskellige positioner forskellige steder i verden.
- Vi er meget glade for at kunne byde hr. Lund velkommen som ny Chief Commercial Officer i vores virksomhed. Hans brede internationale shippingbaggrund og detaljerede viden af flere af vores målsegmenter vil være meget værdifulde for os, lyder kommentaren fra Konstantinos Konstantakopoulos, formand og CEO for Costamare.
Peter Lund har tidligere været ansat i Costamare, da han i 2012 tiltrådte som kommerciel direktør på rederiets Singapore-kontor.
Peter Lund begynder i sit nye arbejde til oktober, oplyser rederiet i en pressemeddelelse.