Japans største havn lagt ned af cyberangreb
Japans største havn Nagoya blev tirsdag ramt af et cyber-angreb med såkaldt ransomware, hvor adgangen til it-systemets data blev holdt som gidsel, til et beløb blev overført til angribernes konto.
Det fortæller gCaptain med Bloomberg som kilde, der også citerer lokale myndigheder for, at de forventer driften af den berørte terminal er i gang igen torsdag morgen.
Cybertruslen mod de danske havne er på højeste niveau
Havne er udsatte
Adgang til it-systemerne bliver mere og mere kritisk, efterhånden som it-løsninger afløser de manuelle papirgange. I Danmark har Center for Cybersikkerhed i flere omgang advaret om, at netop havne er et yndet mål for cyberkriminelle - senest i deres trusselsvurdering i april i år.
https://www.soefart.dk/article/view/744925/danske_rederier_vigtigt_at_sikre_itsystemer_bedst_muligt
gCaptain citerer havnemyndighederne i Nagoya for, at angrebet skete med det russisk udviklede ransomware-program Lockbit 3.0.
Opdater programmerne
Tidligere er blandt andet havnen i Lissabon og Jawaharlal Nehru i Indien været udsat for cyberangreb.
Det bedste middel til at holde de kriminelle ude af it-systemerne er at sikre, at alle komponenter i it-løsningen er opdateret, de angriberne oftest går efter kendte sårbarheder i programmer, der ikke er opdateret.