Sydfynske øer spiller afgørende rolle i autonomt skibsprojekt
Faste antenner på gårde på Birkholm, Avernakø og Skarø skal med RKT-teknologi give centimeternøjagtige gps-positioner til fremtidens autonome skibsfart. Projektet er døbt Maritime Autonomous Reliable Systems (MARS) og ledes af den maritime uddannelsesinstitution Simac i Svendborg.
Som en del af projektet er den første antenne sat op på en gård på øen Birkholm, fortæller Fyns.dk.
- RTK-systemet udsender et tidskorrektionssignal, som gør at man kan måle helt ned til få centimeters nøjagtighed. Det er rimelig vigtigt, når man sejler autonomt. Hvis man for eksempel sejler med autonome droner, hvor der af gode grunde ikke er nogle folk ombord, så er det rimelig vigtigt, at vi ved præcist, hvor vi er henne, siger projektleder ved SIMAC for MARS-projektet Charlotte Kirkegaard Flugt til hjemmesiden.
Indsamle maritime data
Simac modtager milliondonation til autonomt projekt
Projektet har blandt andet fået støtte fra EU og har også deltagelse af en række kommuner i området og NextGen Robotics.
- Kernen i det at sejle autonomt er data og viden om området, så vi skal have en masse data om for eksempel vind, vejr og bølgeforhold, som man kan bruge, når man skal sejle autonomt. Det er det, vi bruger tid på lige nu, siger Charlotte Kirkegaard Flugt til Fyns.dk.
Simac klar til at lægge fra land med autonome færger
MARS-projektet indgik i sidste måned aftale med satellitselskabet Sternula om levering af satellitdata til projektet.