Anders Stouge, branchedirektør, DI Byggeri Dansk Industri/Fotograf Sif Meincke

Når Forsvaret får hentet affald, er det private virksomheder, der står for afhentningen. Det samme gælder, når der skal skiftes vinduer på kasernerne og for en lang række andre opgaver.

Nu har et næsten enigt Folketing vedtaget et nyt tiårigt forsvarsforlig, der betyder, at der over de næste ti år investeres 143 milliarder kr. i Forsvaret. Her kan og skal danske virksomheder i videst mulig udstrækning bruges til de opgaver, der ikke kræver uniform, mener Dansk Industri (DI).

Det gælder eksempelvis for Forsvarets byggeopgaver, mener Anders Stouge, direktør i DI Byggeri.

- Danske byggevirksomheder, arkitekter rådgivende ingeniører arbejder allerede i dag for Forsvaret, og det er vi helt sikker på også vil gælde i fremtiden, når forsvaret skal bygge nye moderne faciliteter. Vores klare opfordring er, at det besluttes, at Forsvarets bygninger skal have et så lavt klimaaftryk som muligt, og at bygningerne kommer til at overholder de ambitiøse krav til offentlige bygningers energiforbrug, som er på vej med det nye Bygningsdirektiv, som meget snart forventes vedtaget i EU. Endvidere bør Forsvaret gå foran og høste gevinsterne ved, at private virksomheder står for både opførelse og drift af Forsvarets bygninger og andre faciliteter, siger Anders Stouge.

I sikkerhed fra fjendtlige magter

Det er blandt grundene til, at DI i sit forsvarspolitiske udspil anbefaler, at erhvervsliv og universiteter får indblik i operative udfordringer, så de kan designe relevante løsninger.

- Når bygninger og kaserner skal moderniseres, bør det ske i partnerskaber med relevante virksomheder, der kan hjælpe Forsvaret med ekspertviden og nogle af verdens bedste teknologiske løsninger. Sammen kan vi sikre Forsvaret de bedst mulige arbejdsbetingelser og dermed bidrage til øget sikkerhed, siger Anders Stouge.

Pointerne vinder også genklang i DI Life Science, hvor underdirektør Peder Søgaard pointerer, at danske virksomheder repræsenterer state of the art i medicinsk udstyr og også gerne tænker med i udviklingen af de bedste løsninger til Forsvaret.

- Life Science er en af verdens mest forskningsintensive industrier, og danske virksomheder og forskningsmiljøet omkring branchen er i den absolutte verdenselite. Derfor er det helt åbenlyst, at Forsvaret indgår samarbejde med industrien om udvikling af medicinsk udstyr og andre sundhedsløsninger, der kan hjælpe soldaterne i felten. Det kunne f.eks. være såkaldte wearables, der sidder på kroppen og måler hjerterytme, stressniveau og generelt energiniveau i realtid, siger Peder Søgaard-Pedersen.

Rengøring og madlavning i samspil med private

I DI Service påpeger branchedirektør Jakob Scharff, at en lang række af Forsvarets daglige opgaver kan løses i samspil med private aktører. Det gælder alt fra rengøring til bevogtnings- og transportopgaver.

- Forsvaret får endnu mere brug for at stille skarpt på de militærfaglige opgaver, og lægge alle andre opgaver ud til private. Vi har en serviceindustri, som er eksperter i at stå for alt rundt om kerneopgaven, siger Jakob Scharff.

Også Thomas Møller Sørensen, branchedirektør i DI Bilbranchen, finder stort grundlag for samarbejde med Forsvaret.

- Der er store muligheder for øget samspil mellem Forsvaret og bilbranchen. Der er ingen grund til, at vedligehold og reparation af Forsvarets køretøjer ikke sker i samarbejde med autoværksteder, som også meget gerne bidrager til uddannelse af Forsvarets værnepligtige og ansatte personel, siger Thomas Møller Sørensen.

I DI Energi forventer branchedirektør Troels Ranis, at samarbejdet bliver styrket i de kommende år. Ikke mindst på grund af den grønne omstilling, som også Forsvaret skal igennem.

- Især arbejdet med power2x vil få stor betydning for Forsvaret. Forsvarets skibe, fly og øvrige transportmidler skal have skiftet de fossile energikilder ud med vedvarende energi, og der kan også være mange andre områder, hvor et samarbejde med energibranchen vil give rigtig god mening, siger Troels Ranis.

Cybersikkerhed og rådgivning

Også indenfor den digitale branche er det ifølge DI meget nødvendigt at arbejde sammen med de danske virksomheder.

- Cybertruslen og den sikkerhedspolitiske situation på globalt plan gør det helt nødvendigt at involvere danske virksomheder i udviklingen og styrkelsen af cyberforsvaret. Stort set alle funktioner i samfundet har elementer af digitalisering, og derfor skal vi som nation være på forkant med udviklingen og sikre os bedst muligt mod cyberkriminalitet, spionage og terror. Derfor er det også helt rigtigt prioriteret, at der i forliget er afsat ekstra midler til at håndtere cybertruslen, og det er vigtigt, at midlerne i sidste ende også kommer danske virksomheders cybersikkerhed til gode, siger Morten Rosted Vang, fagleder for digital ansvarlighed og cybersikkerhed i DI Digital.

Danske rådgivere med ekspertise indenfor alt fra fx digitalisering, projektledelse, logistik eller analyse bliver også vigtige medspillere. Ikke mindst når forsvarets bygninger skal have et tiltrængt løft.

- Her skal vi være fremsynede, og moderniseringen skal ske med et bæredygtigt og fremtidssikret perspektiv. Danske arkitekter og rådgivende ingeniører er i verdensklasse og klar til at løfte opgaven, lyder det fra Katrine Ellersgaard Nielsen, branchedirektør for DI Rådgiverne..

Hun påpeger også, at der med aftalens store ambitioner også følger behov for midlertidige specialistkompetencer, bl.a. til at sikre at projekter bliver drevet klogt og med øje for at mindske risici og sikre de gevinster, som man ønsker at opnå.

- Rådgiverbranchens dybe kompetencer kan bidrage til de bedst mulige resultater for Forsvaret og for Danmark, siger Katrine Ellersgaard Nielsen.

Forsvars- og rumindustri i verdensklasse

Endelig kan den danske forsvars- og rumindustri i høj grad bidrage til at sikre, at det danske forsvar er topmoderne og forberedt til den rivende teknologiske udvikling, der præger den globale sikkerhedssituation.

- Som det måske ypperste og nyeste eksempel på den unikke danske position kan jeg fremhæve, at NATO i foråret 2022 valgte at placere et acceleratorsite og testcenter for kvantecenter i tilknytning til Niels Bohr Instituttet i København. Det er blot ét eksempel på et område, hvor vores medlemmer kan bidrage til udvikling af Danmarks forsvar, siger Joachim Finkielman, branchedirektør for DI Forsvar og Sikkerhed.

Han påpeger desuden den danske rumindustri, der kan bidrage markant til en positiv udvikling for verden i forhold til både den danske sikkerhed og udviklingen af den civile verden.

- Det er ingen hemmelighed, at herredømme i rummet er en væsentlig faktor for styrkeforholdet mellem verdens militære magter, og dansk teknologi og viden er i verdensklasse på mange af disse områder. Heldigvis også når det gælder udviklingen af civilsamfundet indenfor eksempelvis den grønne omstilling, beskyttelse af biodiversitet og mange andre områder, siger Joachim Finkielman.

Artiklen er bragt i samarbejde med Dansk Industri.