23948sdkhjf

Langvarigt samarbejde lønner sig: Semco Maritime lander ny kontrakt med oliegigant

Ny 5 årig offshore opgave er tikket ind hos Esbjerg-virksomheden

Semco Maritime er blevet tildelt en femårig kontrakt på levering af field support-personale til bemanding af kernestillinger og enkeltstående opgaver for TotalEnergies Denmark på vegne af Dansk Undergrunds Consortium.

Kontrakten træder i kraft i juli 2023 og omfatter offshore-stillinger til driftsoperatører, permit coordinator assistants, HSE supervisors og laboratorieteknikere.

Semco Maritime har mangeårig erfaring med mobilisering af mandskab til komplekse projekter og offshore-energiopgaver med fokus på sikkerhed. Koncernen har opbygget en dyb forståelse af de danske regler og lovgivningen på området samt af TotalEnergies’ helt specifikke behov gennem et langvarigt partnerskab.

- Vi sætter stor pris på tillidserklæringen fra TotalEnergies til Semco Maritime med denne ordre på produktionsmandskab, der skal bidrage til den fortsatte drift af Dansk Undergrunds Consortiums offshore-installationer i de kommende fem år. Det er en afgørende ordre for Semco Maritime, og vi ser frem til at fortsætte og udbygge samarbejdet med TotalEnergies, siger Anders Benfeldt, senior vice president, oil & gas, Semco Maritime.

Kontrakten følger adskillige års samarbejde med TotalEnergies, der blandt andet omfatter en anden femårig aftale om bemanding og services fra november 2022 og den igangværende genopbygning af Tyra-feltet.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.156