Ungdomsuddannelse får ny maritim linje
Unge under 25 år får efter sommerferien en ny maritim linje at vælge iblandt, hvis de vil gå på den forberedende grunduddannelse (FGU). Uddannelsen henvender sig unge, der endnu ikke er parat til at gå i gang med eller gennemføre en anden ungdomsuddannelse.
Den ny linje er søsat på rekordtid. Det er blot to måneder siden, at direktør på FGU Nordvestsjælland, Jørgen Ravnsbæk, tog kontakt til Kystliv Holbæk og Nationalmuseets afdeling i Holbæk. Hans tanke var at etablere en maritim linje på FGU. Og det har vist sig, at der ikke var langt fra tanke til handling, og den nye linje bliver nu udbudt efter sommerferien.
Det skriver Sjællandske Nyheder.
Fra september kommer der for alvor kommer gang i linjen, hvor aktiviteterne tre dage om ugen vil foregå omkring havnen i Holbæk. FGU Nordvestsjælland Maritim får et hjørne i Nationalmuseets hal på Blegstrædehagen. Her vil eleverne tre dage om ugen blive undervist på værkstedet, hvor de vil arbejde med maritime opgaver. I de to andre dage i ugen vil eleverne få undervisning i dansk, matematik og andre fag hos FGU Nordvestsjælland (NVS) på Berendsen Allé i Holbæk.
Danske Rederier og Danske Maritime er blandt samarbejdspartnerne.