23948sdkhjf

Scandlines ryster corona af sig og fordobler overskuddet

Stigning i ferie- og shoppingtrafikken ses på Scandlines' bundlinje, der er mere end fordoblet siden 2021

Passagererne og fragten er tilbage hos Scandlines, der efter nogle hårde år med corona nu kan præsentere et 2022-regnskab med markant vækst i både omsætning og på bundlinjen.

Omsætningen er steget fra 328 til 463 millioner euro fra 2021 til 2022, hvilket svarer til 41 procent. Samtidig er overskuddet efter skat steget fra 61 til 124 millioner euro, svarende til 103 procent.

Det fremgår af Scandlines' regnskab, der er offentliggjort torsdag.

Scandlines i tal

  • 6,1 millioner passagerer benyttede sig af Scandlines i 2022
  • 1,6 millioner biler kørte ombord på et af rederiets 7 færger
  • Færgerne havde 39.000 afgange i løbet af året
  • Der blev foretaget 605.000 handler i Scandlines' butikker
  • Rederiet beskæftiger 1391 ansatte

Kilde: Scandlines

Rejserestriktionerne knyttet til covid hang stadig ved i de første måneder af 2022, men så snart de blev ophævet i Tyskland, Sverige og Danmark, kunne rederiet se øget aktivitet i både biltrafikken og fragtaktiviteten, fremgår det af en pressemeddelelse fra Scandlines.

- Den solide tilbagevenden i 2022 medførte rekordhøj fragtvolumen og en højsæson i fritidssegmentet i løbet af sommeren, som overgik niveauet i 2019 inden udbruddet af COVID-19, hvilket understreger styrken, pålideligheden og konkurrenceevnen af vores tilbud til kunderne. Den geopolitiske uro medførte betydelig volatilitet og kraftige stigninger i energi- og bunkerpriser samt forstyrrelse af forsyningskæderne på tværs af industrier, siger CEO Carsten Nørland.

Et år med investeringer

Scandlines brugte også året på at investere i deres d zero direct emission-vision, konkret udmøntet i installation af et rotorsejl på M/F Berlin – så begge færger på Rostock-Gedser-ruten nu har rotorsejl. Desuden blev der også investeret i nye, mindre støjende thrustere på M/F Prinsesse Benedikte som den sidste af de fire dobbeltender-færger på Rødby-Puttgarden-ruten.

Scandlines fejrede derudover køllægningen af den nye zero direct emission-fragtfærge, som bliver bygget til indsætning i andet halvår 2024 på Rødby-Puttgarden-ruten. 

Terminalerne ombygges og skræddersyes i 2023 til den nye og større færge samt de nødvendige opladningsfaciliteter. Projektet markerer lanceringen af en ny generation af færger på Rødby-Puttgarden-ruten, som skal være emissionsfri (scope 1 og 2) i 2030 som en milepæl på vejen mod at opnå emissionsfri drift for hele Scandlines’ forretning i 2040.

SCANDLINES ApS
Regnskabsår 2022 2021
Valuta mio. EUR mio. EUR
Omsætning 463 328
Driftsresultat (EBITDA) 185 128
Resultat før skat 125 62
Årets resultat efter skat 124 61
Aktiver i alt 2570 2549
Antal ansatte 1391 1237
Kilde: CVR

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen (2)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094