23948sdkhjf

Fire i arbejdsulykke på skib i Thyborøn

Politi og mandskab fra Nordvestjyllands Brandvæsen i Lemvig og Thyborøn er onsdag formiddag kaldt til en arbejdsulykke på Havnen i Thyborøn.

Det skriver Midt- og Vestjyllands Politi på det sociale medie, Twitter.

Ifølge vagtchef Allan Riis fra Midt- og Vestjyllands Politi er der tale om fire håndværkere, der er blevet kørt til undersøgelse på Regionshospitalet i Gødstrup. De har alle arbejdet i et kølerum på et skib, hvor de er blevet dårlige.

Politiet antager, at rådden fisk i kølerummet kan være årsagen til, at de fire håndværkere fik det dårligt.

Ifølge et tweet fra Midt- og Vestjyllands Politi er redningsmandskab fra Nordvestjyllands Brandvæsen i Thyborøn og Lemvig i færd med at lufte ud i skibets laggerum, og derfor vil der kunne forekomme en ufarlig lugt af rådden fisk.

Indsatsleder Jean Warming fra Nordvestjyllands Brandvæsen i Lemvig fortæller, at ulykken efter alt at dømme er sket, da håndværkerne arbejdede i et lastrum.

- De har været i gang med at skifte en ventil og i den forbindelse er der løbet noget vand ud. Det har udløst svovlbrinte-dampe, og det fik flere af dem til at falde om, siger indsatslederen.

Jean Warming tilføjer, at alle var ved bevidsthed, da han ankom til ulykkesstedet.

Tweet fra Midt- og Vestjyllands Politi

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078