23948sdkhjf

Toldere beslaglægger over 27 ton kopi-ris i Aarhus Havn

Tonsvis af ris, der blev pakket under et falsk varemærke, blev fanget af toldere i Aarhus Havn

To containere med kopivarer blev i midten af maj beslaglagt af toldere i Aarhus Havn. Men der var hverken tale om mærketøj eller falske solbriller. Der var i stedet tale om 27,5 tons ris, der var pakket i et falsk varemærke.

Det oplyser Toldstyrelsen i en pressemeddelelse.

- Vi har aldrig haft så stor en sag med fødevarer på kopivareområdet, siger kontorchef i Toldstyrelsen Trine Dancygier i meddelelsen.

- Sagen med de 27,5 ton ris er resultatet af et tæt samarbejde mellem Toldstyrelsens kopivare-enhed, virksomheden bag det originale produkt og vores toldere på grænsen.

De mange ton ris lå gemt bag andre produkter i containerne.

Trine Dancygier forklarer, at Toldstyrelsen løber ind i fødevarer, der sælges under falsk mærke eller med en falsk angivelse af oprindelsesland.

Sidste år havde Toldstyrelsen 6000 sager med kopivarer.

Kommenter artiklen
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.097