23948sdkhjf

Tuco vil effektivisere produktionen af arbejdsbåde med 3D-print

Tuco Marine Group tager del i 3D-printprojekt til effektivisering af produktion og øget konkurrencedygtighed

Fynske Tuco Marine er trådt ind i et projekt med afsæt i 3D-print for at effektivisere deres produktion af arbejdsbåde.

Glasfiberarbejde er tidskrævende og kan koste meget spild af materiale, og det håber Tuco at få ændret på i det nye projekt.

Projektet, der modtager en investering på 19,7 millioner kroner fra Innovationsfonden, sigter nemlig mod at revolutionere fremstillingen af højstyrke fiberkompositter ved hjælp af 3D-printning, fremgår det af en pressemeddelelse fra Tuco.

RoboPrint er et virkeligt spændende projekt, hvor vi får mulighed for at komme dybt ned i de muligheder, automatisering kan give vores produktion af hurtige arbejdsbåde her i Faaborg Jonas Pedersen, direktør i Tuco Marine

Muligheder i automatisering

Projektet er blevet en realitet på baggrund af en henvendelse fra DTU, som er ledende partner, og som sammen med FORCE Technology står for udvikling af selve teknologien.

Øvrige partnere er virksomheden Robot At Work som står for levering af selve RAW 3D printeren, samt det amerikanske selskab Cosine Additve, der står for udvikling af selve printerhovedet der skal anvendes.

Tuco Marine Group, der har specialiseret sig i at levere hurtige arbejdsbåde bygget i kompositmaterialer, og det er netop produktionen af disse materialer, der skal udforskes ved hjælp af ny teknologi.

- RoboPrint er et virkeligt spændende projekt, hvor vi sammen med meget kompetente partnere får mulighed for at komme dybt ned i de muligheder, automatisering kan give vores produktion af hurtige arbejdsbåde her i Faaborg, siger Jonas Pedersen, direktør i Tuco Marine.

Manuel og tidskrævende arbejde

I dag er fremstillingen af både i komposit en arbejdskrævende proces, der indebærer manuel skæring, oplægning og laminering af glas- eller kulfiberfibre i en form. Disse manuelle metoder medfører risiko for defekter i materialet og ligesom materialerne af sundhedshensyn skal behandles med stor opmærksomhed. 

Desuden er der betydeligt materialespild, hvilket begrænser bæredygtigheden, og designfleksibiliteten er hæmmet af behovet for at fremstille en form til nye designs.

RoboPrint-projektet vil ændre dette paradigme ved at udvikle teknologi til at reducere det manuelle arbejde i fremstillingsprocessen, mindske omkostningerne og øge produktionskvaliteten

Ved at indføre 3D-printning og automatisering håber Tuco at opnå en højere grad af effektivitet og fleksibilitet i deres produktion. Digitaliseringen af fremstillingsprocessen vil også muliggøre automatiserede lagerfaciliteter og produktion af nye 3D-designs.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.087