23948sdkhjf

IMO står foran afgørende klimatest

I debatindlæg i Altinget peger to eksperter på IMO's afgørende rolle i at kunne producere fælles klimaregler for den globale skibsfart 

I næste uge mødes medlemslandende i FN's maritime organisation IMO for at nå frem til fælles klimaregler for den globale skibsfart. Men splittelsen mellem landene er stor, og lykkes det ikke at nå et fælles standpunkt kan det blive et afgørende tab for IMO.

Det peger Jan-Christoph Napierski, Head of Public Affairs, Mærsk Mc-Kinney Møller Center for Zero Carbon Shipping og klimachef i Danske Rederier Lars Olsen Hasselager på i et debatindlæg i Altinget.

Nye forretningsmuligheder

Målet med mødet i London er at finde konsensus om en bindende klimaaftale for skibsfart, som strækker sig frem til 2050.

"Efter snart 15 års tilløb skal IMO afgøre, hvilken rolle den skal spille i historiebøgerne på klimaområdet – en parentes eller som toneangivende," skriver de to forfattere, der også peger på, at den grønne omstilling har en række fordele, da den giver skibsfarten nye forretningsmuligheder.

Rederier: Global klimaafgift bør gå til klimafinansiering af u-lande

"Først og fremmest skal vi have det lange lys på, så vi har klarhed om det spor, vi følger. Det indebærer, at vi får sat et mål om klimaneutralitet senest i 2050. Nogen kalder det ambitiøst – vi kalder det nødvendigt," lyder advarslen fra de to forfattere.

Nye krav til skibsfarten

Forfatterne peger blandt andet på, at IMO kan sætte krav til brændstoffers klimaaftryk, som EU-landene allerede er blevet enige om en EU-regulering af, samt at der indføres en emissionsafgift, der kan sætte skub i den grønne omstilling.

"Som tommelfingerregel siger man, at skal sektoren nå i mål, så skal 85% af investeringerne foretages på land i brændstofproduktion og selve infrastrukturen," påpeger de.

Ender i kludetæppe af regler

Forfatterne advarer også om, at lykkes det ikke at finde en fælles klimapolitik, kan konsekvensen blive, at IMO mister en vigtig del af sin indflydelse på global maritim klimapolitik, samt at "stadig flere lande laver deres egne regler så vi ender med et spraglet kludetæppe af reguleringer. Det er hverken til gavn for klimaet eller erhvervet.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109