23948sdkhjf

Medlemmer deler risiko med hinanden – til alles fordel

Ulykker til søs er både tragiske for de involverede, men også et skår i rederiets image angående arbejdsmiljøet ombord. Heldigvis er antallet af ulykker stærkt nedadgående, og præmien lav i UFDS (Ulykkesforsikringsforbundet for Dansk Søfart), som på 120. år forsikrer branchen.

UFDS er et gensidigt, medlemsejet forsikringsselskab, hvor der ikke er en kapitalejer, der skal tilgodeses, og præmierne derfor kan holdes lave. Medlemmerne deler risiko med hinanden, og rederierne har en følelse af, at naborederiet også passer på. Det er i hvert fald det, de oplever, fortæller administrerende direktør Jacob Munch:

”Vi mener selv, at vi kan noget mere end de øvrige forsikringsselskaber og er supergode til at servicere – for eksempel når udenlandske medarbejdere kommer til skade og ikke føler, at det helt er ligetil med forskudsopgørelse og MitID m.m. Vi har arbejdet indenfor området i masser af år og har fået stor erfaring, ligesom vi tilbyder proaktiv skadesbehandling, hvor hjælpemidler og socialrådgivere m.m. er standard hos os. Desuden deler vi viden om arbejdsmiljø og sikkerhed ombord. Det kan for eksempel være i form af en artikelserie om, hvordan man går til det. Det er ’Top of Mind’ hos os og børe være en integreret del af at drive et rederi.”

Færre arbejdsulykker i alle segmenter

Hos UFDS har de observeret en udvikling i retning af færre arbejdsulykker, der kræver erstatning, og det er udelukkende positivt. Det gælder inden for alle fire segmenter i branchen – gods, offshore, passagerer og tank. Best Record har, ifølge Jacob Munch, gods og tank, hvilket der er gode grunde til.

”Når det gælder eksempelvis offshore-arbejde er der mere arbejde på dækket og måske knapt så strømlinede processer. Det betyder dog ikke, at antallet af ulykker ikke også er faldende her. Rederiernes indsats for at forhindre ulykker er også drevet af, at deres kunder stiller store krav – for eksempel til tankskibene. Desuden er der kæmpe præmier i olieindustrien, hvor et skib, der går på grund, koster en formue. Derfor er der også et incitament til at passe på sit mandskab, så driften bliver mere sikker,” forklarer han.

Stadig nødvendigt at arbejde professionelt med området hos rederierne

Når det gælder områder som vindmølleplatforme eller boreplatforme, hvor man løfter ting over, så er der dels krav til certificeringer og nødvendigheden af indretning af bestemte områder ombord, ligesom hjelme m.m. er indlysende. Jacob Munch fortæller, at rederierne arbejder meget professionelt med disse ting – og naturligvis bliver bedre og bedre til det.

”Når jeg er ude at tale med rederier, hvad jeg ofte er, så oplever jeg, at de har tjek på sikkerhedsprocedurer og krav m.m. Uanset hvor mange overvejelser man gør sig, så kan man desværre aldrig helt undgå ulykker fuldstændigt, og så er det godt at have et selskab med kompetencerne og en fornuftig præmie at holde sig til. I min tid har vi ikke set de helt store forlis eller virkelig slemme ulykker, og det er udelukkende glædeligt, men derfor skal vi hele tiden skærpe os selv og sikre, at arbejdsmiljøet og sikkerheden ombord er i top, og at alle har styr på det,” slutter han.    

Om Ulykkesforsikringsforbundet for Dansk Søfart

Ulykkesforsikringsforbundet for Dansk Søfart er et gensidigt forsikringsselskab, der har forsikret personale til søs i mere end 100 år. UFDS blev etableret i 1901 med det formål at levere forsikringer til lav pris med høj kompetence inden for det maritime erhverv. UFDS forsikrer rederiernes personale på havet i forbindelse med arbejdsrelaterede ulykker. Rederier, der er medlem af UFDS, har indflydelse på drift og økonomi gennem repræsentation i bestyrelsen, og da UFDS ikke skal generere overskud/vækst til kapitalinteresser, får medlemmerne kontant glæde af UFDS' økonomiske drift via lave præmier.

Læs mere på www.ufds.dk

Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063