23948sdkhjf

Tre kvinder kandiderer til IMO-topposten

Tre af de syv kandidater til topposten i FN's søfartsorganisation IMO er kvinder. Kitack Lims embedsperiode slutter i år, og hans efterfølger skal vælges i juli

Syv IMO-medlemslande har nomineret en kandidat til posten som generalsekretær for International Maritime Organization (IMO). 

Den siddende generalsekretær, Kitack Lim fra Korea, har været på posten siden 1. januar 2016 og er den niende generalsekretær i IMO's historie. Hans embedsperiode udløber ved udgangen af december i år.

IMO har aldrig haft en kvindelig generalsekretær før. Denne gang kan det ske, da tre af de syv nominerede er kvinder.

Det skriver det svenske medie Sjöfartstidningen.

De tre kvinder er: Nancy Karigithu fra Kenya, som i øjeblikket er chefsekretær for maritime anliggender i det kenyanske transportministerium, Cleopatra Doumbia-Henry fra Den Dominikanske Republik, som har været direktør for World Maritime University i Malmø siden 2015, og Minna Kivimäki fra Finland, som i øjeblikket er statssekretær i det finske kommunikationsministerium.

Alle de nominerede er:

  • Moin Uddin Ahmed fra Bangladesh
  • Suat Hayri Aka fra Tyrkiet
  • Arsenio Antonio Dominguez Velasco fra Panama
  • Cleopatra Doumbia-Henry fra Den Dominikanske Republik
  • Nancy Karigithu fra Kenya
  • Minna Kivimäki fra Finland
  • Zhang Xiaojie fra Kina

Danmark stiller ikke med en kandidat. 

Valget af generalsekretær finder sted på IMO's 129. rådsmøde tirsdag den 18. juli. Rådets valg af kandidat vil derefter blive godkendt af IMO's forsamling på et møde i slutningen af året. Den nye generalsekretær tiltræder den 1. januar 2024.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.099