NKT vil bygge nyt avanceret kabelskib
Kabel-giganten NKT råder allerede over et avanceret kabelskib i form af 'NKT Victoria', men i forbindelse med en større investeringsrunde meddeler selskabet, at de nu vil investere i yderlig et nyt avanceret kabelskib.
SE BILLEDERNE: Sejlende kabelkæmpe besøgte København
Det oplyser NKT i en pressemeddelelse.
Stigende efterspørgsel
Af meddelelsen fremgår det, at det nye kabelskib skal være markedsledende "med rekordhøj installationskapacitet sammenlignet med andre skibe på markedet."
Skibet skal ifølge NKT styrke selskabets muligheder for fortsat at imødekomme den stigende efterspørgsel på særligt jævnstrømskabler (HVDC) i lange længder.
Grøn omstilling kræver lange kabler
Ud over investeringen i nyt kabelfartøj, investerer NKT også milliarder i udvidelsen af deres aktiviteter i Karlskrona.
- De seneste måneders ordretildelinger og tilsagn fra vores kunder understreger vores førende position inden for turnkey projekter, XLPE og jævnstrømsteknologi. Kabelsystemer er centrale for at sikre overgangen til vedvarende energi, og den nuværende kapacitet i højspændingsmarkedet er ikke tilstrækkelig til at imødekomme den stigende efterspørgsel, siger NKT’s administrerende direktør Claes Westerlind i meddelelsen.
Det nye kabelfartøj forventes at være operationelt i 2027.