23948sdkhjf

Maritimt forsyningsselskab med stærkt resultat for 2022

Forsynings- og proviantvirksomheden Wrist i Nørresundby kom ud af 2022 med en stærk stigning i både omsætning og resultat

På trods af de turbulente markedsforhold kom Wrist, der er førende inden leverandør af forsyninger og proviant i shippingbranchen, ud af 2022 med en omsætningsstigning på 21 pct. og en stigning i resultatet fra 156 mio. kr. i 2021 til 241 mio. kr. i 2022.

Strategisk opkøb

- I løbet af 2022 gik vi i gang med at udvikle nye digitale og integrerede løsninger for at imødekomme vores kunders behov for effektive og robuste forsyningskæder, og vi købte Centralam Panama ved Panamakanalen, siger Jens Holger Nielsen, koncernchef i Wrist i en meddelelse om årets resultat.

Wrist sikrer sig strategisk position i Panamakanalen

Opkøbet af Centralam Panama har sikret Wrist en base i et af verdens vigtigste maritime knudepunkter og ifølge meddelelsen vil selskabet fortsætte med at gennemføre strategiske opkøb samt satse yderligere på udvikling af digitale løsninger, der gør det lettere og mere gennemsigtigt for kunderne at sikre sig forsyninger til skibene.

Wrist sparker kerneoverskud op som verdensetter i forsyning

Øget salg

Wrist opnåede i 2022 en omsætning på 5,4 mia. kr., en stigning på 21 pct. i forhold til 2021. Bruttofortjenesten steg til 1,510 mia. kr. fra 1,198 mia. i 2021. Stigningen i bruttofortjenesten på 26 pct. var ifølge selskabet primært et resultat af øget salg, inflationens effekt på råvarepriser, valutakursudsving, indkøbsfordele og flere effektivitetstiltag.

Driftsresultatet (EBITA) blev 241 mio kr. sammenlignet med 156 mio. kr. året før. EBITA omfatter udgifter til Transformational Excellence‐programmer, digitalisering og opkøb. En direkte sammenligning af EBITA for 2021 og 2022 viste en stigning på 54,9 % eller 85 mio. kr. som følge af øget salg og de seneste års omstillingsaktiviteter.

Koncernens egenkapital udgjorde 1,066 mia. kr. ved udgangen af 2022, hvilket er en stigning på 134 mio. kr. sammenlignet med 2021.

Ny direktør for Ship Supply

Med henblik på at løfte organisationen strategisk for at sikre øget kundefokus valgte Wrist at styrke sin direktion med udnævnelsen af Peder Winther til administrerende direktør for Ship Supply med reference til koncernchef Jens Holger Nielsen. Investeringerne fortsatte med den strategiske udvikling af indkøb, salg, data/IT og drift for at imødekomme kundernes krav til omkostningseffektive, bæredygtige og strømlinede indkøbs‐ og driftsprocesser. 

- Vi vil sikre, at vi har evnen til at hjælpe vores kunder med at håndtere nye potentielle omvæltninger og komplekse forhold i de kommende år, siger Jens Holger Nielsen.

Stigning i 2023 trods udfordringer

Det høje investeringsniveau i digitalisering, opkøb, bæredygtige løsninger og medarbejderudvikling, som er formuleret i koncernens nye strategi CONNECT 2027, forventes at føre til fortsat ekspansion og vækst i de kommende år. 

Om 2023 siger økonomidirektør Anders Skipper: 

- Vi bevæger os ind i makroøkonomisk usikre farvande, men vi har en stærk markedsposition og forventer derfor, at det samlede organiske salg vil vokse til omkring 5,7 mia. kr., og at driftsresultatet (EBITA) vil stige til 300‐ 320 mio. kr.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.124