23948sdkhjf

Kalundborg Havn slår rekord efter APM-indflytning

Den kommunalt ejede erhvervshavn Kalundborg Havn fik sidste år den største omsætning i havnens historie.

Ikke kun containerterminalen har bidraget Havnedirektør Bent Rasmussen

Omsætningen blev på 59,8 mio. kr., og fremgangen skyldes først og fremmest nye aktiviteter på Ny Vesthavn herunder containerterminalen, efter at Kalundborg overtog APM Terminals containertrafik fra København for to år siden.

- Selvom noget af væksten er sket på en utrolig trist baggrund, nemlig krigen i Ukraine, er vi glade for den megen aktivitet, der har været på containerterminalen i løbet af året. Samtidig hæfter vi os ved, at der har været vækst over hele linjen. Ikke kun containerterminalen har bidraget. Blandt andet har virksomheder som Avista Green også har haft godt gang i forretningen i løbet af året, ligesom landbrugsprodukter stadigvæk bidrager til den samlede omsætning. Det samme gælder arealudlejning til en række kunder, siger havnedirektør Bent Rasmussen til Sjællandske Nyheder.

Travlt med opbevaring af containere

Udover den almindelige aktivitet har der i løbet af 2022 været ekstraordinært travlt med ind- og udskibning samt opbevaring af containere, som på grund af krigen i Ukraine af forskellige årsager ikke kunne slutleveres. I forhold til 2021 er nettoomsætningen vokset 42 pct., og hvis der sammenlignes med de seneste fem år, er det en fremgang på hele 94 pct., skriver mediet. 

Havnebestyrelsen med kommunalbestyrelsesmedlem Jesper Wienmann Hansen i spidsen har nu sendt regnskabet til Kalundborg Kommunalbestyrelse for godkendelse.

Tal fra årsrapporten

Der blev i alt håndteret 1,2 millioner tons gods på Kalundborg Havn i 2022, hvilket var 34 pct. mere end i 2021, som også var et vækstår. Her voksede godsmængderne nemlig 21 pct. i forhold til 2020.

Der har i 2022 i alt været 389 skibsanløb, eksklusivt færger og slæbebåde med videre, mod 350 i 2021.

Bruttofortjenesten i 2022 beløb sig til 33,9 millioner kroner, hvilket er en fremgang på 30% sammenlignet med 2021.

Årets resultat endte på 6,5 mio.kr., hvilket er en betydelig fremgang i forhold til 2021.

Havnens årsrapport viser desuden en egenkapital på 304.4 mio.kr. og en soliditet på 60,25 pct.

https://www.sn.dk/kalundborg-kommune/rekordomsaetning-hos-kalundborg-havn/

Mærsk firedobler containerareal i Kalundborg til russiske containere

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063