Lastbiler farer over broerne som aldrig før
På Storebæltsbroen og Øresundsbron har 2022 budt på flere trafikrekorder hen over sommeren, mens lastbiltrafikken på begge broer satte ny årsrekord.
Lastbiltrafikken lå 2,7 procent over trafikken i 2021 på Storebælt.
På Øresundsbron steg den samlede trafik med 40,4 procent i forhold til 2021. Året startede med skærpede indrejseregler, men trafikken begyndte at stige, da de blev ophævet. Personbiltrafikken steg med 44,4 procent i forhold til 2021, mens lastbiltrafikken steg med 7,9 procent.