Uafhængig Nord Stream-undersøgelse afvist
U.N. Security Council holds meeting om Ukraine in New York Ruslands FN-ambassadør, Vassilij Nebenzia, tvivler på objektiviteten og gennemsigtigheden af Nord Stream-undersøgelser iværksat af Danmark, Sverige og Tyskland. (Arkivfoto). Eduardo Munoz/Reuters
FN's Sikkerhedsråd afviste mandag et russisk forslag om en uafhængig undersøgelse af sabotagen på Nord Stream-gasrørledningerne sidste år.
Rusland, Kina og Brasilien stemte for resolutionsudkastet. De resterende 12 medlemmer af Sikkerhedsrådet afstod fra at stemme.
En resolution kræver mindst ni stemmer for. Samtidig må ingen af de permanente medlemmer nedlægge veto. Det er Rusland, Kina, Frankrig, USA og Storbritannien.
Vestlige lande har givet Rusland skylden for eksplosionerne. Omvendt har Kreml anklaget Vesten for at stå bag sabotagen.
Rusland hævder, at landet er blevet holdt ude af undersøgelser iværksat af Danmark, Sverige og Tyskland. Det afviser alle tre lande.
/ritzau/AFP