23948sdkhjf

Norden køber to capesizes bulkskibe

Det danske rederi Norden øger sin bulkflåde betydeligt med indkøb af to capesizes på 179.000 dwt

DS Norden har bekræftet over for marinemediet Tradewinds, at rederiet har indkøbt to capesizes på 179.000 dwt. Begge skibe er fra 2012, og ifølge Tradewinds har købsprisen været på lige under 200 mio. kr. stykket. Norden har ikke selv oplyst, hvilke fartøjer der er tale om, men ifølge Tradewinds er det sandsynligt, at det drejer sig om 'Aquatonka' og 'Aquahaha', der begge er 291 meter lange, og forventes leveret i april og maj.

Nordens administrerende direktør, Jan Rindbo, har tidligere fortalt Tradewinds, hvordan netop dette marked passer godt ind i Nordens strategi.

- Vi lever i volatile markeder, hvor det er vigtigt at kunne justere vores positioner konstant, sagde han.

Jan Rindbo fortæller Tradewinds, at de nye skibe skal sikre Nordens position over for blandt andet mineindustrien.

- Vi har også vores logistikprojekter, hvor vi faktisk ser capesize spille en vigtig rolle, for i mange af de logistikprojekter, som vi arbejder på med vores kunder, er der faktisk et capesize-element, hvor kunderne ønsker at øge størrelsen på grund af fragten og de emissionsbesparelser, man får fra større skibe, siger han.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.101