Udviklingssnak om kæmpe ø i København er nu startet
Efter tiden som hjemsted for skibsværftet Burmeister & Wain har Refshaleøen i Københavns Havn udviklet sig til et samlingspunkt for kultur, gastronomi og håndværk.
Nu tager grundejerne på øen, Refshaleøens Ejendomsselskab og By & Havn, så næste skridt i videreudviklingen af den 115 hektar store ø til en ny bydel.
- Vi ved, at mange københavnere har et særligt forhold til Refshaleøen, dens historie og de mange aktiviteter Jes Transbøl, adm. direktør i Refshaleøens Ejendomsselskab
Først for står samtalen mellem grundejerne og alle interesserede om, hvordan Refshaleøen bedst udvikles.
– Vi har sammen med vores mange lejere gjort Refshaleøen til et fantastisk og meget særligt sted i København, som tusindvis af mennesker i dag bruger og holder af. Det er et sted, som fortjener, at der laves de bedst mulige planer for videreudviklingen af området, så vi på Refshaleøen faktisk lykkes med at lave den gode overgang fra midlertidige aktiviteter til blivende by i respekt for industrihistorien herude, udtaler adm. direktør Jes Transbøl, Refshaleøens Ejendomsselskab, i en pressemeddelelse om det kommende udviklingsarbejde.
Oplevelser afløste skibsværft på Refshaleøen
Fra 1872 til 1996 var Refshaleøen i Københavns Havn hjemsted for skibsværftet Burmeister & Wain, der i sin storhedstid beskæftigede 10.000 medarbejdere.
Siden B&W’s konkurs i 1996 har Refshaleøens Ejendomsselskab drevet de udtjente værftsarealer og tilhørende bygninger som udlejningsvirksomhed med en stribe visionære aktører inden for blandt andet musik, gastronomi, idræt, kunst og håndværksproduktion som lejere.
Refshaleøen dækker et samlet areal på 115 hektar, hvoraf Refshaleøens Ejendomsselskab ejer de cirka 52 hektar, mens By & Havn, Biofos og Forsvaret ejer de øvrige dele.
Refshaleøens Ejendomsselskab ejes af pensionskasserne Sampension, PKA, Pensam og PFA i forening.
Selskabet vil på baggrund af en bred dialog med alle interesserede og i samarbejde med øvrige relevante grundejere i området videreudvikle Refshaleøen til en bæredygtig og tæt bydel midt i hovedstaden.
Kilde: Refshaleøen.dk
Refshaleøens Ejendomsselskab ejes af pensionskasserne Sampension, PKA, Pensam og PFA i forening. Af øens 115 hektar ejer Refshaleøens Ejendomsselskab de cirka 52 hektar, mens By & Havn, Biofos og Forsvaret ejer de øvrige dele.
Idékonkurrence i efteråret
Sammen har Refshaleøens Ejendomsselskab og By & Havn udarbejdet en foreløbig vision med syv dogmer for byudviklingen, der blandt andet skal udfordres og kvalificeres af 14 fageksperter i en nedsat følgegruppe.
Første skridt er dialog og forventningsafstemning med københavnerne og Københavns Rådhus, det næste bliver samarbejde om en samlet helhedsplan, der tager højde for Refshaleøens nuværende kvaliteter.
De syv dogmer for videreudviklingen af Refshaleøen
Dogme 1
Refshaleøen skal fortsat være Københavns kreative bydel!
De kreative iværksættere og kulturaktiviteter er omdrejningspunktet for Refshaleøen i dag og i fremtiden.
Øens nuværende økosystem af kreative virksomheder, håndværksvirksomheder og kunst- og kulturaktiviteter er centralt for områdets særlige DNA og skal i vid udstrækning tilbydes muligheder for at kunne fortsætte.
Dogme 2
Historien skal være Refshaleøens identitetsbærende omdrejningspunkt!
"Vi vil bevare, transformere og genbruge, så historiske særkender tænkes ind i nye sammenhænge."
Området betegnes som et værdifuldt historisk kulturmiljø i den gældende kommuneplan. Her findes allerede oplevelsen af en bydel med lag på lag af steder, man kan gå på opdagelse i, og vi vil arbejde videre med kontrasterne mellem industriens rationalitet og oplevelsen af den knopskudte bygningsmasse i den nye bydel.
Dogme 3
Refshaleøen skal gå ambitiøst til den grønne omstilling!
"Vi skaber en fremadskuende bydel med klimavenlig infrastruktur og byggeri."
Refshaleøen skal forsynes med højklasset offentlig transport og en ny cykelbro, der begge forbinder Refshaleøen med Indre by og gør grønne transportløsninger til attraktive valg.
Den lokale trafik på Refshaleøen skal primært indrettes til gang og cykling, mens trafikken til og fra øen både skal kunne ske med cykel, bil, metro og gang.
Dogme 4
Refshaleøens vandkant skal være varieret og attraktiv!
"Vi vil skabe en serie af rå, blå og grønne byrum med adgang for alle."
Den bymæssige karakter langs Inderhavnen skal udvikles med offentlig adgang til alle vandkanter, plads til udadrettede funktioner og gode bade- og opholdsmuligheder.
Dogme 5
På Refshaleøen skal bynaturen være mere vild end velplejet!
"Vi vil skabe mere bynatur og biodiversitet i videreudviklingen af Refshaleøen."
På Refshaleøen har naturen siden værftets lukning fundet sine egne veje gennem beton og asfalt. Der er en umiddelbarhed og vildskab over naturen på øen, som kan danne inspiration for det fremtidige arbejde.
Dogme 6
Refshaleøen skal være en sund bydel!
Refshaleøen i dag er kendetegnet ved stærke fællesskaber og lokalt tilhørsforhold, hvilket er kvaliteter, vi ønsker at fastholde i videreudviklingen af området. Refshaleøen skal derfor udvikles som en fællesskabsorienteret bydel, hvor den sociale diversitet kan både ses og mærkes i kraft af bydelens fællesskaber, beboerdiversitet og et varierede boligudbud.
Dogme 7
Refshaleøen skal være det bedste af København!
"Vi inspireres af den tætte og blandede by og skaber en moderne fortolkning af en ærkekøbenhavnsk bydel."
For at sikre ejerskab og fællesskab vil man indrette bydelen som mindre, stedsspecifikke bykvarterer med egenart, karakter og opbygning med byrumshierarki, som det kendes fra f.eks. brokvartererne, Christianshavn og Århusgadekvarteret. Bebyggelsen vil rumme almene boliger, plads til byggefællesskaber og kombinerede bolig- og erhvervsenheder.
Kilde: Refshaleøen
Processen for dialog og plankonkurrencer vil løbe over de næste to år.
Det starter nu i januar med ”Indspark til Refshaleøen”, hvor alle interesserede kan komme med bemærkninger til den foreløbige vision og bidrage med ideer til videreudviklingen.
I efteråret 2023 igangsættes en åben idékonkurrence, hvor alle også kan deltage, men som i højere grad er målrettet folk med professionel erfaring i byudvikling. Herefter følger endnu en borgerdialog med henblik på opstart af en strukturplankonkurrence med prækvalifikation i 2024.
