23948sdkhjf

USA-kontrakt blandt de største i Esvagts historie

Med en 15-år lang kontrakt om at servicere den største havvindmøllepark i Nordamerika har Esvagt fået et gennembrud med en storkontrakt på det hastigt voksende amerikanske havvindmarked

CREST; Esvagts amerikanske joint-venture med Crowley Maritime, har underskrevet sin første kontrakt på det nordamerikanske havvindmarked.

I den 15-år lange aftale med Siemens Gamesa vil CREST levere og drive en nybygget SOV til Nordamerikas største havvindmøllepark, Coastal Virginia Offshore Wind, beliggende ud for kysten af Virginia. CREST vil begynde at bygge SOV'en omgående med henblik på idriftsættelse i 2026.

Historisk stor kontrakt

Kontrakten bygger på det eksisterende forhold mellem Siemens og Esvagt i Europa, hvor Esvagt er markedsleder inden for offshore-vind SOV-operationer, hvilket er af stor betydning for CREST på et tidspunkt, hvor væksten på det amerikanske havvindmarked accelererer hurtigt.

Kontrakten er blandt de absolut største i Esvagts historie og passer perfekt ind i det danske rederis strategi om at understøtte kundernes vækstambitioner inden for havvind internationalt:

- Denne kontrakt repræsenterer en væsentlig milepæl i vores bestræbelser på at udbrede Esvagts førende europæiske offshore vindposition til udvalgte internationale markeder, efterhånden som de udvikler sig, siger Søren Karas, Chief Strategy and Commercial Officer i Esvagt, og uddyber:

- Der er et betydeligt momentum på det amerikanske vindmarked og en lovende pipeline. Kombinationen af vores uovertrufne europæiske SOV-ekspertise og Crowleys dybe lokale erfaring giver os en stærk platform til at støtte vores kunders ambitioner.

Jones Act

Esvagt og Crowley dannede i 2021 CREST Wind-partnerskabet, der opererer inden for den særegne amerikanske Jones Act- lovgivning med specifikke krav til lokalt ejerskab, skibsbygning og besætning.

- Dette fartøj er en vigtig milepæl i rejsen mod vores ambition om at udvikle og muliggøre et amerikansk havvindmarked og understøtte USAs behov for bæredygtig, vedvarende energiproduktion, siger Bob Karl, Senior Vice President og General Manager, Crowley Wind Services.

Om CREST Wind

CREST Wind joint-venture blev etableret i 2021 af Crowley og Esvagt med ønsket om at kombinere det bedste fra begge verdener: Esvagt markedsledende europæiske innovation, knowhow og operationelle erfaring inden for havvind, sideløbende med Crowleys førende erfaring inden for lokal amerikansk logistik og flådedrift af højeste kvalitet.

Kilde: Esvagt

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.172