23948sdkhjf

Grundstødt fragtskib står nærmest på stranden

Fragtskibet ‘Scanlark’, der løb på grund i sidste uge, står nærmest helt oppe på stranden vest for Samsø

Umiddelbart er der ingen forklaring fra Østjyllands Politi på, hvad der førte til, at fragtskibet ‘Scanlark’ stødte på grund vest for Samsø. Skibet var på vej fra Aabenraa og skulle til Aarhus, da det løb på grund.

En læser har sendt billeder af det grundstødte skib, der viser, at skibet nærmest er løbet helt op på stranden, hvilket også er bekræftet af skibets placering på Marinetraffic.

- Skibet står meget tæt på stranden i Vesterløkken. Det står så tæt på kysten, at man kan gå ud og røre bulben, hvis man tager et par waders på. Skibet er kommet sydfra , men man har glemt at skifte kurs og er sejlet direkte op på stranden, fortæller maskinmester Per Buschbeck til Søfart. Han mistænker, at den vagthavende har sovet trygt i "skipperstolen", inden skibet løb på grund.

Fragtskib er gået på grund nær Samsø

Østjyllands Politi afviser dog over for Søfart, at der er mistanke om påvirket sejlads, hvorfor de heller ikke fra deres side gør mere ved sagen.

Forsvarskommandoen oplyser til TV2 Østjylland, at det er op til rederiet at få bjærget skibet. 

- Rederiet skal anmode om at blive trukket fri af et bjærgningsselskab, og så vidt vi er orienteret, er det endnu ikke sket, siger Forsvarskommandoen til tv-stationen, der også kan oplyse, at ombord er en russisk kaptajn og fem besætningsmedlemmer.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078