23948sdkhjf

Limfjordshavn får til nytår kun en kommune som ejer

Limfjordshavnen Holstebro-Struer Havn har været ejet af Struer og Holstebro kommuner siden 1917, men fra nytår er det alene Struer Kommune, der ejer såvel lystbådehavnen som industrihavnen.

Helt fair, at det nu er Struer Kommune, der skal stå ved roret på det skib, som deres byråd har sat i søen H.C. Østerby, borgmester i Holstebro Kommune

Forhandlingerne om ejerskiftet har stået på i et længere stykke tid og er nu mundet ud i en overdragelsesaftale på 8,75 mio. kr.

Det meddeler Struer Kommune i en pressemeddelelse.

- Jeg glæder mig over, at det er lykkedes, sådan at vi i Struer Kommune nu endnu bedre kan fortsætte den gode udvikling af området omkring fjorden, vi er i gang med, siger Struer-borgmester Mads Jakobsen (V) i pressemeddelelsen.

Havnen blev etableret i 1856 på foranledning af nogle købmænd fra Holstebro, som flyttede til området for at kontrollere udviklingen af havnen.

Med den komplette overtagelse af havnen regner politikerne med, at man i højere grad kan videreudvikle havnen til Struers fordel.

- Vi har haft et godt og konstruktivt samarbejde om havnen mellem vores kommuner. Det har vi i øvrigt på mange andre områder også, og det bliver vi ved med at have, men det er helt fair, at det nu er Struer Kommune, der skal stå ved roret på det skib, som deres byråd har sat i søen, siger H.C. Østerby (S), der er borgmester i Holstebro Kommune.

Fakta om Holstebro-Struer Havn:

  • Fra omkring 1600-tallet kendt som laste- og losseplads for købmænd fra Holstebro, der skibede varer ud til Limfjords-området.
  • Med havets gennembrydning af Agger Tange i 1825 opstod nye mulighed for at skibe varer fra Struer ud vestpå gennem Limfjorden. Havnen blev Limfjordens 2. største havn, kun overgået af Aalborg.
  • Havnen var ejet af Holstebro frem til 1917, hvor Struer fik status af købstad. Her overgik havnen til fælles eje af de to kommuner og kom til at hedde Holstebro-Struer Havn, og der var stor industri-aktivitet.
  • Holstebro-Struer Lystbådehavn er Limfjordens største.
  • Fra 1. januar 2023 overtager Struer Kommune ejerskabet af havnen, og overdragelsessummen er aftalt til 8,75 mio.kr.

https://struer.dk/nyheder/2022/struer-kommune-overtager-holstebro-struer-havn/

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094