Hanstholm og historiens ironi
Midt i den megen tristesse omkring den gigantiske nedtur for Hanstholm Havn er der også et gran af historiens ironi. For det er en kuriøs detalje ved havnens finansielle deroute, at det netop er den velanskrevne og respekterede erhvervsveteranen, Michael Svane, der som havnens bestyrelsesformand nu begraver havnen som en selvstændig enhed. Michael Svane satte sig for relativt nyligt for bordenden i en havn, der aldrig havde fået styr på sin business case og investerede langt mere, end bukserne kunne holde.
Og nu kommer det kuriøse: Hvis man graver lidt i avisarkivet hos nærværende brancheavis, vil man kunne finde en artikel fra 2017, hvor netop Michael Svane udtaler sig om danske havnes iver efter at bruge hundredevis af millioner af skatteydergaranterede kroner til investeringer i nye erhvervsarealer og nye kajanlæg. Dengang var Michael Svane branchedirektør i interesseorganisationen DI Transport. Her havde man udarbejdet en rapport, der viste følgende: Alene de 15 største danske kommunalt ejede havne forventede - altså dengang i 2017 - at udvide med omkring 5 mio. kvadratmeter nyt havneareal frem mod 2020. Det svarer til mere end 700 fodboldbaner og var ifølge DI-analysen en bekymrende stor kapacitetsudvidelse svarende til omkring 20 pct. af den nuværende kapacitet.
I Søfarts artikel udtalte Michael Svane følgende: "Vi er bekymrede for, at når alle havnene vil udvide på samme tid, så kommer man nemt ud i et investeringskapløb. Det kan føre til en kannibalisering på havneområdet, hvor man går på rov hos hinanden, og det er næppe sundt ud fra en overordnet samfundsøkonomisk vinkel."
Set i bagklogskabens ulideligt klare lys må man sige, at den bekymring fra Michael Svane var velbegrundet. Og det er derfor ironisk, at det netop var selvsamme Michael Svane, som et par år senere skulle ende med at sidde for bordenden for det hidtil største kollaps for en dansk erhvervshavn. Hanstholm Havn er ikke død og borte. Heldigvis. Men det er såre sandsynligt, at skatteyderne i Thisted Kommune kommer til at betale en meget konkret pris for havnens investeringseventyr. Det er på alle måder en tragisk sag, som dog også er helt selvforskyldt. Ingen har rigtigt ført opsyn med havnene - alle ville det samme. Og nogle vil uundgåeligt komme ud som tabere. Det havde Michael Svane allerede gennemskuet i 2017. En skam, at der ikke var nogen, der lyttede.
