23948sdkhjf

Mærsk-flytning til Kalundborg får havnen til bygge nyt til veterinærkontrol

Især veterinærkontrollen er vigtig for den fortsatte udvikling af det Mærsk-ejede APM Terminals’ containerterminal i Kalundborg, efter Mærsk sidste år flyttede APM Terminals fra København

Kalundborg Havn går i starten af næste år i gang med at opføre permanente faciliteter til told- og veterinærkontrollen på Ny Vesthavn. 

Et vigtigt skridt, som sikrer containerterminalens fremdrift og fortsatte udvikling Havnedirektør Bent Rasmussen

Især veterinærkontrollen er vigtig for den fortsatte udvikling af det Mærsk-ejede APM Terminals’ containerterminal i Kalundborg, efter Mærsk sidste år flyttede APM Terminals fra København.

Det meddeler havnen.

-  Toldkontrollen har vi jo allerede i nogle midlertidige faciliteter derude, men især veterinærkontrollen giver nye muligheder til containerterminalen. Derfor bakker vi som bestyrelse naturligvis fuldt ud op om havnens ledelse i beslutningen om at igangsætte denne investering, siger bestyrelsesformand for Kalundborg Havn, Jesper Wienmann Hansen.

Kalundborg Havn skal samlet set betale ca. 16,5 mio. kr. for bygningen, kloakering osv.  Bygningen bliver opført med sluseramper og andre fornødne faciliteter, så told- og veterinærkontrollens medarbejdere kan kontrollere containernes indhold.

- Når først vi har den nye bygning klar til brug, kan vi tilbyde hele paletten af serviceydelser, som der normalt er i forbindelse med en containerterminal. Det er derfor et vigtigt skridt, som sikrer containerterminalens fremdrift og fortsatte udvikling, siger havnedirektør Bent Rasmussen.

Når gods kræver fysisk tilstedeværelse

Især veterinærkontrollen er vigtig, fordi visse typer gods simpelt hen kræver tilstedeværelsen af en veterinærkontrol, forklarer Kalundborg Havns salgschef Michael Larsen.

- Det kan være import af animalske produkter, visse fødevarer, foder til dyr og sågar plastkøkkenartikler fra visse lande. Der er nogle virksomheder, som indtil nu ikke har kunnet få deres gods ind via Kalundborg, fordi vi har manglet en veterinærkontrol. Men det vil vi kunne tilbyde fremover. Derfor er byggeriet en vigtig forudsætning for, at vi kan tage yderligere markedsandele på det sjællandske containermarked, siger Michael Larsen.

Byggeriet af faciliteter til told- og veterinærkontrollen begynder i starten af det nye år og vil efter planen være klar til drift senest 7. august 2023.

Kommenter artiklen (1)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.14