23948sdkhjf

COP27: Flere lande vil have grønne skibskorridorer

Selvom skibsfarten (og frytrafik) er undtaget fra FN's klimaaftaler, fordi aftalerne kun omfatter nationer, er skibsfarten alligevel oppe at vende på klimatopmødet COP27, som i disse uger finder sted i Ægypten.

Vi er stadig på et tidligt stadie, men det får stor betydning for dekarboniseringen af ​​skibsfarten Remi Eriksen , DNV

Blandt emnerne er såkaldte grønne skibskorridorer, som skal gøres det muligt at bunkre klimavenligt brændstof på faste ruter. Ideen er at etablere bunkringsstationer til nul-emissionsbrændstof i hver ende af udvalgte lange transportetaper, der trafikeres af de samme skibe.

Sidste års forslag på klimatopmødet i Glasgow om seks grønne skibskorridorer blev taget godt imod, og grønne korridorer er blandt de tiltag, nationer sender til The Green Shipping Challenge , som USA og Norge præsenterer på COP27.

Det skriver det norske medie Teknisk Ukeblad.

De nordiske miljøministre blev i maj enige om at etablere sådanne korridorer inden 2030 - med et pilotprojekt over et par år.

Nu vil mange flere lande tilslutte sig. Under COP27 i Sharm el-Sheikh er flere relevante ruter blevet annonceret, både mellem lande, regioner og internt mellem havne i samme land. Der kan være mange flere end seks.

Her er den foreløbige liste over mulige fremtidige grønne skibskorridorer:

  • Danmark – Norge
  • Sverige – Holland
  • USA – Storbritannien
  • Storbritannien - Norge
  • Storbritannien – Holland
  • Great Lakes-St. Lawrence Seaway
  • USA – Sydkorea
  • Los Angeles/Long Beach – Singapore
  • Los Angeles/Long Beach – Shanghai
  • Singapore – Sydøstasien
  • Singapore – Australien
  • Belgien – Sverige
  • USAs Mexicanske Golf - Nedre Mississippi
  • Alaska – Britisk Columbia – Seattle (krydstogt)

Adm. direktør Remi Eriksen i klassifikationsselskabet DNV synes, grønne korridorer er en god ide.

- Mange havne taler sammen om at etablere grønne korridorer. Der kan være mange, både lokalt, regionalt og over lange afstande. Vi er stadig på et tidligt stadie, men det får stor betydning for dekarboniseringen af ​​skibsfarten, siger Remi Eriksen til mediet.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078