Ordrerne strømmer ind til Wärtsila
I årets første ni måneder havde den finskejede teknologi- og servicevirksomhed Wärtsila en ordrefremgang på 24 pct. og bare i det seneste kvartal fra juli til september har tilgangen været på 36 pct. til EUR 1.616 mio. mod EUR 1.186 i samme periode sidste år.
Serviceordreindgangen steg i seneste kvartal med 27 pct. til EUR 732 mio. mod EUR 578 mio. i samme periode sidste år.
Nettoomsætningen steg i juli til september med 30 pct. til EUR 1.433 mio. mod EUR 1.103 i samme kvartal sidste år. Selskabet oplyser, at den organiske vækst var 22 pct.
Driftsresultatet kan dog ikke følge med ordretilgangen, der i det seneste kvartal faldt med 6 pct. til EUR 82 mio. mod EUR 87 mio. i samme kvartal sidste år.
- I løbet af tredje kvartal af 2022 fortsatte usikkerheden om den økonomiske udvikling og de geopolitiske spændinger. Inflationen er steget, forstyrrelser i forsyningskæder og stramning af pengepolitikken skaber turbulens i det globale forretningsmiljø. På trods af de udfordrende markedsforhold var vi i stand til klart at øge vores ordreindgang. Vores sammenlignelige driftsresultat faldt med 6 pct. primært på grund af omkostningsinflation, et mindre gunstigt salgsmix mellem udstyr og tjenester, højere lagervolumener og faldende rentabilitet for Voyage, siger CEO i Wärtsila, Håkan Agnevall, i forbindelse med præsentationen af kvartalsregnskabet.
I 2021 udgjorde Wärtsiläs nettoomsætning 4,8 milliarder EUR og selskabet er noteret på Nasdaq Helsinki.