Beslutning om udvidelse af Aarhus Havn udskydes
Aarhus Havn vil have mere plads. Men beslutningen om, hvorvidt landets største containerhavn får lov til at udvide, bliver nu udskudt i mindst to måneder. Der kommer dermed ikke en beslutning om en eventuel udvidelse inden jul som forventet. Det skyldes, at kommunen vil skal bruge mere tid på at inddrage og lytte til byens borgere. Det skriver Århus Stiftstidende.
- Det er korrekt, at vi oprindeligt forventede, at byrådet kunne træffe en beslutning før jul, men nu er det udskudt til engang i februar, bekræfter Christian Mølgaard, juridisk chef i Aarhus Kommune og chef for byrådsservice til mediet.
Måden, borgerne skal inddrages på, er ved et såkaldt borgerpanel. Det er en model, som kommunen selv opfinder, hvor 10.000 repræsentativt udvalgte århusianere er inviteret til at deltage og dele deres holdninger.
Kommunens juridiske chef venter ifølge Århus Stiftstidende, at Aarhus Byråd efter borgerpanelet kan træffe en beslutning i februar 2023.
Udbygningsplanerne for Østhavnen i Aarhus omfatter 100 hektar nye landarealer plus et nyt havnebassin og tæller desuden 1.100 meter nyt kajanlæg, bygninger i op til 30 meter og seks nye kran i op til 144 meter. Projektet var i planer præsenteret i november 2021 opdelt i to faser henholdsvis for 2025-32 og 2332-2050.
Kritikkere af udvidelsesplanerne peger på konsekvenserne for havnemiljø, klima og udsigten ved så stor en udbygning.