"Der er allerede afgivet mange havnearealer. F.eks. i Aarhus Havn til tårnhøje, omfangsrige boligbyggerier," skriver Tine Kirk, adm. direktør i Danske Havne, i dette debatindlæg. Foto: Axel Schütt

Dette debatindlæg er forfattet af Tine Kirk, adm. direktør, Danske Havne.

Det er helt rigtigt, som "Søfarts" chefredaktør, Nicolai Østergaard, skriver i bladets leder 3. oktober. De danske havne kalder på politisk, national prioritet!

Mere end 70 procent af dansk udenrigshandel sker via en havn. Hvis havnene ikke fungerer, vil det hurtigt knibe med f.eks. fødevarer, råstoffer, byggematerialer og it-produkter, og vores eksport af kød, andre landbrugsprodukter, fisk og medicin ville hurtigt få udfordringer.

Heldigvis er danske havne blandt verdens mest effektive, ifølge en opgørelse fra World Economic Forum. Det er de til trods for, at de kommunale ejere i visse havnebyer har haft mere fokus på byudvikling, der absolut skulle ske på havnearealerne, end på systematisk erhvervsudvikling på havnene.

Havnenes ledelser har formået at omstille sig og optimere. Og det har der været og er der stort behov for. Efterspørgslen på havnearealer og pakhuse har været næsten lodret stigende, og vi forventer fortsat voksende efterspørgsel. Transport til søs er kosteffektiv og langt den mest klimavenlige tunge transportform.

Havnene er centrale aktører i den grønne omstilling og den store, nationale satsning på udbygning af havvind Tine Kirk, adm. direktør, Danske Havne

Havnene er centrale aktører i den grønne omstilling og den store, nationale satsning på udbygning af havvind. Over halvdelen af vores erhvervshavne er involverede i havvindsprojekter. Den havvind, der skal bidrage til at bedre jordens klima og Danmark fra præsident Putins gas-kvælertag.

Havnearealer skal beskyttes nationalt

Det er derfor helt centralt, at Danmarks tilbageværende havne beskyttes. Det bør ske igennem både Planloven og en national havnestrategi.

Tine Kirk, direktør i brancheorganisationen Danske Havne. Danske Havne

Der er allerede afgivet mange havnearealer. F.eks. i Aarhus Havn til tårnhøje, omfangsrige boligbyggerier – hvor man så nu har en buldrende debat om havnens ønske om udvidelse for at honorere både nutidens og fremtidens krav til både gods og brændstoffer.

I Kolding Havn gik kommunalbestyrelsen så vidt for et par år siden at planlægge havnen helt nedlagt. Man besindede sig dog, men havnens kunder nåede at få sig en forskrækkelse, for uden havn hvad så?

I Næstved har man langstrakte debatter om havn eller ikke havn, og hvor den i givet fald skal flyttes hen. For der, hvor den ligger nu, skal byudvikles. Næstved Havn er central for regionen og omdrejningspunkt for mange lokale virksomheder og arbejdspladser.

Stema Shipping, en del af Nordeuropas største leverandører af mineralske byggematerialer efterlyser her i ”Søfart” også en klar strategi for havnene, både de mange østjyske havne, der i stadigt større grad er plastret til med boligbyggerier, og Københavns Havn, hvor uvisheden om Prøvestenens fremtid holder investeringer og prioriteringer tilbage.

Politisk handling efter valget påkrævet

Danske Havne ønsker sig af de politikere, der er i Folketinget efter det kommende valg:

Havnenes infrastruktur skal i langt højere ses og prioriteres som national infrastruktur, ikke som naturlig byudvikling. Havnene er nationalt afgørende for forsyning til Danmark af varer og centrale hubs for energi, både off og on shore.

Endelig er flere danske erhvervshavne centrale for landets sikkerhed og for NATO-samarbejdet. Dette har med beklagelig tydelighed åbenbaret sig efter Ruslands invasion af Ukraine i februar.

Revideringen af Planloven løser dele af disse udfordringer, de fleste skal løses igennem en ny, national havnestrategi, som regering og folketing bør udarbejde i samarbejde med Det Blå Danmark og transportbranchen.