23948sdkhjf

Højere dagsrater øgede Cadelers omsætning i årets første seks måneder

Cadeler har offentliggjort halvårsmeddelelse for årets første seks måneder med et resultat helt i overensstemmelse med de forventninger, der blev præsenteret i begyndelsen af året. Omsætningen i perioden udgjorde 43 mio. euro, hvilket er en stigning på 33 pct. i forhold til samme periode sidste år. EBITDA for perioden er 23 mio. euro, hvilket er en stigning på 7 mio. euro i forhold til første halvår 2021.

- I første halvdel af 2022 leverede vi resultater i overensstemmelse med vores forventninger og tog betydelige skridt i retning af at cementere vores førende position på det hastigt voksende marked for havvindinstallationer. Vi har opnået en markant vækst i omsætningen i forhold til 2021, takket være en meget effektiv drift og højere rater, siger Mikkel Gleerup, CEO i Cadeler i en selskabsmeddelelse.

Heri fremgår det endvidere, at forventningerne til resten af året er blevet præciseret på baggrund af udefra kommende forhold. Omsætningen forventes således at blive mellem 96-106 mio. euro (mod tidligere 96-110 euro), mens forventningerne til EBITDA nu forventes at ligge i intervallet 56-65 mio. euro (mod tidligere 56-70 mio. euro).

Ifølge rederiet skyldes nedjusteringen udefra kommende forsinkelser i projekter, der giver forskydninger ind i 2023.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.09