23948sdkhjf

Torm opnår dobbelt så høje fragtrater i superkvartal

Produkttankrederiet Torm nyder godt af de høje fragtrater i andet kvartal og opnår stort overskud

Der er lige nu god forretning i at fragte raffinerede olieprodukter rundt i verden.

Det kan man læse ud af regnskabet for andet kvartal for rederiet Torm, der har specialiseret sig i netop disse transporter.

Boykotten af russisk olie som følge af krigen i Ukraine har øget behovet for at fragte benzin, diesel og flybrændstof.

Derfor har Torm kunnet fordoble fragtraterne sammenlignet med samme kvartal sidste år, og det har resulteret i et resultat før skat på 107 mio. dollar i modsætning til de mere beskedne 2,4 mio. dollar, man opnåede dengang.

Og der er endnu bedre tider på vej, hvis man skal tro administrerende direktør Jacob Meldgaard:

- Markedet er fortsat med at forbedre sig i tredje kvartal, og indtil videre har vi opnået rater, der er tre gange så høje som dem, vi opnåede i tredje kvartal 2021.

Ud over at sende en stor del af overskuddet videre til aktionærerne, har Torm udnyttet, at priserne på brugte skibe også har været høje.

Selskabet har hen over det seneste halve år solgt syv af sine ældste skibe, og yderligere seks skibe er sat til salg.

/ritzau/

Læs mere om: TORM
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094