23948sdkhjf

Torm køber ejerandel i scrubberproducenten ME Production

Torm har købt en ejerandel på 75 pct. i ME Production, en dansk industrivirksomhed specialiseret i udvikling og produktion af avanceret og miljøvenligt udstyr til skibe, bl.a. scrubbere.

Vores mission er fortsat at skabe renere luft ved at udvikle grønne løsninger og ved at hjælpe vores kunder med at reducere deres miljøpåvirkning. Den ambition er blevet styrket nu, hvor vi kan kombinere ME Productions viden inden for forskning og produktion af teknisk udstyr med Torms erfaring inden for shipping Jens Peter Faldt, grundlægger af ME Production

Det nye partnerskab bygger på et årelangt samarbejde mellem Torm og ME Production, hvor de to virksomheder har arbejdet tæt sammen særligt når det gælder Torms store engagement i scrubbere.

Det skriver Torm i en fondsbørsmeddelelse.

ME Production har opnået stor ekspertise inden for udvikling og produktion af komponenter til den maritime verden, herunder scrubbere til shippingindustrien. Her har de to virksomheder dannet et succesfuldt joint-venture partnerskab til at producere scrubbere og andet energireducerende udstyr. Takket være dette har Torm været i stand til at installere scrubbere udviklet og produceret af ME Production eller det fælles joint-venture på mere end 50 skibe.

Stærkere fundament

Torm køber de 75 pct. ejerandel af den nuværende ejer og grundlægger, Jens Peter Faldt. ME Production vil fortsætte som en uafhængig, selvstændig enhed og vil fortsætte med at betjene sine eksisterende og loyale kunder. Den nuværende ledelse og produktionsteamet hos ME Production vil fortsætte uforandret, og Jens Peter Faldt vil fortsætte som CEO. Jens Peter Faldt beholder den resterende 25 pct. ejerandel af virksomheden.

- Med den nye ejerskabsstruktur med Torm vil ME Production have et stærkere fundament til at udvikle virksomheden. Vores mission er fortsat at skabe renere luft ved at udvikle grønne løsninger og ved at hjælpe vores kunder med at reducere deres miljøpåvirkning. Den ambition er blevet styrket nu, hvor vi kan kombinere ME Productions viden inden for forskning og produktion af teknisk udstyr med Torms erfaring inden for shipping, siger Jens Peter Faldt.

Med partnerskabet tager Torm endnu et skridt på miljøområdet ved at tilføje en ny miljøudviklingsenhed med ejerandelen af ME Production, bemærker Jesper S. Jensen, chef for den tekniske division i Torm:

- Vi er glade for at indgå i et endnu mere integreret partnerskab med ME Production, hvor vi kan fortsætte vores rejser hen imod dekarbonisering. Jeg er overbevist om, at det vil hjælpe os med at nå vores miljømæssige mål, når vi forener de erfarings- og udviklingsmæssige ressourcer hos ME Production med de operationelle styrker hos Torm, hvor vi har besluttet at trykke på fast forward for at kunne levere en 40 pct. reduktion i 2025 og 45 pct. i 2030 sammenlignet med 2008.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094