Historisk resultat: Flertal afskaffer 30 år gammelt EU-forbehold
Der er onsdag aften skrevet historie i dansk politik, da vælgerne for første gang har stemt ja til at afskaffe et af Danmarks EU-forbehold.
Med 100 procent af stemmerne optalt stod det onsdag aften lidt efter klokken 23 klart, at der er flertal for at fjerne forsvarsforbeholdet.
66,90 procent har stemt ja til at afskaffe forbeholdet, mens 33,10 har stemt nej.
Det viser data fra KMD, der blandt andet står for at indsamle valgresultaterne elektronisk.
Det er tredje gang, at der er folkeafstemning om et af de fire EU-forbehold, som Danmark har haft siden 1993.
Ved de to tidligere afstemninger har vælgerne stemt nej med et stort set enslydende resultat.
53,2 procent af vælgerne stemte nej til Danmarks deltagelse i den fælles valuta, euro, i 2000, mens 53,1 procent af vælgerne stemte nej til at omdanne Danmarks retsforbehold til en tilvalgsordning i 2015.
Klareste resultat ved EU-afstemning
Allerede kort efter at valgstederne lukkede onsdag aften klokken 20, tegnede der sig et flertal for afskaffelse.
Et ja betyder blandt andet, at Danmark kan være fuldt med i EU's fælles sikkerheds- og forsvarssamarbejde. Danmark vil også kunne være med til at drøfte og beslutte, hvor og hvornår EU skal indsætte militære missioner.
Onsdagens resultat er det klareste ved en EU-afstemning nogensinde.
Man skal tilbage til 1972 og afstemningen om medlemskab af det daværende EF for at finde den hidtil største forskel. Her stemte 63,4 procent for, mens 36,6 procent stemte imod.
Med til historien hører, at valgdeltagelsen ved de forskellige afstemninger har varieret en del.
I 1972 lå den på 90,1 procent. Ved onsdagens afstemning ender stemmeprocenten på 65,8 procent.
Frederiksen: Samlet om europapolitikken
Da statsminister Mette Frederiksen (S) ankom til Christiansborg onsdag aften, før det endelige resultat forelå, erklærede hun sig glad og stolt på vegne af Danmark.
Hun pegede også på, at det er den største opbakning til EU i en EU-afstemning i al den tid, Danmark har været medlem.
- Dermed står vi i aften mere samlet, end vi måske nogensinde har gjort om europapolitikken. Det er selvstændigt vigtigt i en verden, hvor der er så meget splittelse, sagde hun på trappen til Christiansborg.
Fakta: Danmarks fire forbehold i EU
- De fire forbehold stammer fra 1992, hvor Danmark stemte nej til Maastrichttraktaten - som det eneste af de daværende tolv EF-lande. Man var forbeholden over for et samarbejde, der ville kræve øget suverænitetsafgivelse. Og det lagde traktaten op til.
- Løsningen blev en særordning. Danmark fik lov til at stå uden for det europæiske samarbejde på fire centrale områder: forsvarsområdet, euroen, udvalgte dele af EU's retspolitik og unionsborgerskabet.
- Og i maj 1993 stemte 56,7 procent af danskerne så ja til Maastrichttraktaten med de fire danske forbehold, hvoraf et af dem nu fjernes.
/ritzau/
