23948sdkhjf

Torm-chef ny finansdirektør i vindrederi

Peter Brogaard er i dag tiltrådt som ny finansdirektør (CFO) i vindrederiet Cadeler A/S, der transporterer og installerer offshore havvindmøller og fundamenter. Selskabet er børsnoteret i Oslo og har hovedsæde i København.

Vi ser frem til at gøre brug af Peters stærke finansielle kompetencer og indsigt i rederibranchen Mikkel Gleerup, CEO

Det oplyser Cadeler i en pressemeddelelse.

Peter Brogaard kommer fra en stilling som Head of Group Reporting, Compliance and Tax og Vice President for Group Finance i tankskibsselskabet Torm, hvor han har været ansat siden 2013. Inden da havde Peter Brogaard ledende roller i blandt andet GN Resound og Nilfisk.

Han afløser Mark Konrad, der som CFO ville være midlertidigt på posten, indtil børsnotering og opstart som børsnoteret virksomhed var vel afsluttet. Mark Konrad forlod allerede Cadeler tidligere på året, hvorefter Mario Robayo har været indsat som midlertidig CFO, indtil han fra i dag kan vende tilbage til sin stilling som finanschef og dermed får Peter Brogaard som chef.

- Vi ser frem til at gøre brug af Peters stærke finansielle kompetencer og indsigt i rederibranchen, siger CEO Mikkel Gleerup, Cadeler.

Cadeler har netop rejst kapital til at bygge et nyt storskala-fartøj til installation af både fundamenter og vindmøller. 

Det nye skib er det tredje i en serie af Cadeler-nybygninger, som skal installere kommende generationer af kæmpestore havvindmølleparker. Den samlede investeringsramme for de tre nye fartøjer, der planlægges til levering i 2024-25, er syv milliarder kroner.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094