23948sdkhjf

Pirat risikerer højst halvandet års fængsel

En 39-årig formodet pirat, som blev tilbageholdt af den danske fregat "Esbern Snare" i efteråret, står højst til en straf på halvandet års fængsel, hvis han bliver dømt i en retssag senere på året.

Det fremgår af anklageskriftet i sagen.

Tidligere i maj oplyste anklagemyndigheden, at manden alene ville blive tiltalt for at udsætte danske soldaters liv for fare, selv om der i første omgang var rejst sigtelse for drabsforsøg.

I anklageskriftet er der en påstand om udvisning og et krav om et indrejseforbud i 12 år.

Af de bestemmelser i udlændingeloven, der henvises til, fremgår det, at strafpåstanden vil ligge mellem et og halvandet års fængsel.

/ritzau/

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094