23948sdkhjf

Grenaa Havn overrasket over egen salgsrekord

Grenaa Havn havde sidste år en omsætning på 68,2 millioner kroner, hvilket er en stigning på 12 procent i forhold til året før. Overskuddet lyder på 10 millioner kroner, og det er også en stigning i forhold til 2020.

Det skriver Randers Amtsavis.

- År 2021 skulle egentligt være et konsolideringsår, hvor vi for alvor begyndte at arbejde med den nye 2025-strategi ”Partnerskabshavn for en grøn verden”. Derfor lå det ikke i kortene, at Grenaa Havn skulle præstere en omsætningsrekord, som topper de tre forhenværende rekordår. Det kan vi være rigtig stolte over, udtrykker en tilfreds Bent Hansen, formand for bestyrelsen for Grenaa Havn A/S.

Havnen har blandt andet fokus på grøn omstilling af havnen, og den indgik sidste år en leverandøraftale med energikoncernen NRGI, som betyder, at havnen bruger 100 procent dansk produceret og klimavenlig strøm.

- Vi fortsætter vores proces med at etablere en endnu bedre energiinfrastruktur på havnen, hvor de største skibe og rigge kan tilkobles landstrømanlæg. Dermed får vores kunder en fleksibel adgang til havnens store opgradering på landstrøm fra 2 til 20 megawatt, som vi også investerede i, i 2021, fortæller havnens direktør Henrik Carstensen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078