23948sdkhjf

DFDS’ passagerer er begyndt at vende tilbage efter Covid-19

Antallet af passagerer hos DFDS fortsatte med at stige i marts på baggrund af tilbagerulningen af rejserestriktioner.

Antallet af passagerer steg mere end 400 pct. til 134.000 svarende til 49 pct. af antallet af passagerer i marts 2019, den seneste sammenlignelige måned før Covid-19. Mængderne steg primært mellem Norge og Danmark samt på Den Engelske Kanal.

Det fremgår af DFDS’ seneste opgørelse over trafiktallene.

For de sidste tolv måneder 2022-21 var det samlede antal passagerer 1,1 mio. sammenlignet med 1,0 mio. i 2021-20 og 5,1 mio. i 2019. Sidstnævnte er det seneste hele år før Covid-19.

Status på fragten

I de sidste 12 måneder er de samlede transporterede lanemeter hos DFDS steget 5,9 pct. til 43,6 mio. fra 41,2 mio. i den foregående 12 måneders periode 2021-20.

De samlede mængder i marts 2022 var således 0,3 pct. højere end i samme måned 2021 (på niveau justeret for ruteændringer), idet højere mængder i Nordsøen, Middelhavet og Den Engelske Kanal blev opvejet af lavere mængder i Østersøen.

Nordsøens mængder i marts var lidt højere end i 2021. Middelhavets mængder var samlet set en del højere end i 2021. Mod slutningen af marts blev mængderne på ruterne på Den Engelske Kanal øget på grund af en konkurrents suspendering af sejladser, altså P&O Ferries’ indstilling af sejladsen.

Baltic Seas mængder var i sidste måned lavere end i 2021 som følge af krigen i Ukraine. Mængderne var desuden påvirket af en reduktion af kapaciteten på en rute med én færge.

Læs mere om: DFDS
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.152