23948sdkhjf

Karstensen trækker østeuropæiske arbejdere til Nordjylland med succes

Frederikshavn Kommune har de seneste år arbejdet målrettet for at invitere udenlandske arbejdere og deres familier til området, og efter bedste evne integrere dem i kommunen.

Og det har båret frugt, både for lokalsamfundet og virksomhederne. Det skriver Politiken i dag på sin forside af papiravisen.

Avisen har talt med flere rumænske arbejdere på Karstensens Skibsværft, hvoraf flere havde forventet kortere ophold i landet med eneste formål at arbejde, men i stedet er endt med at blive i flere år, for en enkelt hele ni af slagsen.

- Da jeg kom ind i værftets elektrikerfirma, var vi 6 rumænere, og nu er vi 68 rumænere af omkring 100 ansatte, fortæller Costel Boghiu, som startede med at arbejde for en underleverandør til Karstensens Skibsværft, men som siden hen har gjort sig en karriere i værftets eget elektrikerfirma, KS Elektro.

Og fordi han var en af de første rumænere, spiller han en aktiv rolle i at integrere de andre arbejdere fra udlandet.

- Jeg har arbejdet med mange af dem før, og jeg finder dem, når vi har brug for elektrikere. Vi har gode forhold og en god løn, siger han til Politiken, hvor han også fortæller, at hans familie nu bor i kommunen sammen med ham.

- Det her er stedet, hvor jeg bliver pensioneret. Jeg kender skibsværftet og forholdene i Danmark, og jeg ved, hvad der kræves.

Målrettet projekt

I alt tjener op mod 2.500 udlændinge deres løn i Frederikshavn Kommune, hvoraf de fleste har adresse et eller andet sted i kommunen, skriver avisen.

Mange af dem på Karstensens Skibsværft eller hos en af underleverandørerne, men også fiskeriet i Skagen holder en del beskæftiget.

»Problemet er, at de udenlandske ledige ikke er gode til dansk. Det betyder, at de har svært ved at blive opkvalificeret. Så vi har fuld fokus på sprogundervisning, så de også kan blive en del af den arbejdsstyrke, der kan opkvalificeres«.

Frederikshavns borgmester, Birgit Hansen (S) fortæller da også, at hun er stolt over projektet, men at der i sagens natur følger udfordringer med, særligt i forhold til sprog og kultur.

- Vi vil i kommunen gerne sikre, at vi får integreret udlændingene endnu bedre, og at de får mere sprogundervisning. Hvis der er brug for at opkvalificere arbejdskraften, er det danske sprog en forudsætning, siger Birgit Hansen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.469