23948sdkhjf

Ambitiøse lande præsenterer fælleserklæring om klimaneutral skibsfart inden 2050

Danmark, USA og flere andre lande vil have ambitiøse klimamål i IMO.

Landene kræver, at FN’s søfartsorganisation, IMO, vedtager mål om klimaneutral skibsfart i 2050 – og sætter delmål for vejen derhen.

Sammen med USA, Storbritannien og Marshalløerne har den danske regering besluttet at arbejde for, at FN’ søfartsorganisation, IMO, indfører mere ambitiøse klimamål end i dag.

Det er netop meldt ud af statsminister, Mette Frederiksen, som senere i dag præsenterer initiativet på COP26 sammen med USA’s særlige klimaudsending, John Kerry og Marshalløernes delegationsleder ved COP26, minister Bruce Bilimon. 

- Shippingindustrien skal være klimaneutral inden 2050 og bidrage til løsningen på den globale klimakrise. Med dette initiativ sender Danmark og de underskrivende lande et klart signal til vores partnere i den offentlige og private sektor over hele verden om, at en grønnere fremtid for shipping er både nødvendig, men også mulig. Det er tid til at handle for at sikre en grønnere fremtid, siger statsminister Mette Frederiksen i en pressemeddelelse.

De fire lande vil presse på for, at IMO vedtager målet om klimaneutral skibsfart i 2050 og sætter delmål for årene 2030 og 2040, og det er en kærkommen udmelding, mener adm. direktør i Danske Rederier, Anne H. Steffensen:

- Vi skal hellere handle i dag end i morgen, og derfor er jeg glad for, at Danmark sammen med blandt andre USA viser lederskab og sender et stærkt signal om, at skibsfarten skal være CO2-neutral i 2050. Danske Rederier fastsatte allerede i 2019 et mål om klimaneutral skibsfart i 2050, og der er brug for, at man i FN’s søfartsorganisation, IMO, hurtigt muligt vedtager samme mål og indfører global regulering, der skal bane vejen for klimaneutral skibsfart, siger Anne H. Steffensen.

Målet er at få flere lande til at tilslutte sig erklæringen og dermed opnå støtte til, at IMO vedtager et mål om klimaneutral skibsfart i 2050.  

- Formelt set skal alle lande være enige i IMO, før et nyt klimamål kan vedtages. Derfor kræver det også et kæmpe benarbejde at få alle lande med på et ambitiøst klimamål. En udmelding fra toneangivne skibsfartsnationer som i dag er et vigtigt led i det arbejde, siger Anne H. Steffensen.

Kilde: Danske Rederier

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125