23948sdkhjf

Fjord Line glemte 60 passagerer i Bergen

- Det er helt forfærdeligt. Vi havde bestilt en suite og skulle virkelig hygge os på overfarten, siger Kate Monsen til den norske avis VG.

Hun skulle efter planen forleden havde været med Fjord Lines cruisefærge ’Bergensfjord’ fra Bergen til Hirtshals, men sådan skulle det ikke komme til at gå. Parret stod ifølge VG sammen med omkring 60 andre gående passagerer i færgeterminalens afgangshal i Bergen og ventede på at komme ombord via landgangen.

En kommunikationsfejl som Fjord Line, over for de berørte passagerer, nu erkender og beklager, gjorde nemlig, at de ventende gående passagerer i terminalen aldrig blev boardet.

Det vil sige, at færgen mod Hirtshals afsejlede planmæssigt Bergen efter at have lastet biler og lastbiler, men altså ikke de gående passagerer i terminalen.

VG oplyser, at de efterladte passagerer i stedet blev tilbudt at blive transporteret i bus fra Bergen til Stavanger (Risavika), hvor færgen anløber om aftenen, inden den tilbagelægger det sidste stykke over Skagerrak til Hirtshals.

Fjord Line oplyser til VG, at 25 af de omkring 60 passagerer valgte at takke ja til den løsning. 

- Det er bare at beklage på det stærkeste og lægge os helt fladt ned, siger Fjord Lines kommunikationsafdelingen til VG. Rederiet oplyser endvidere til avisen, at alle de berørte passagerer vil blive kompenseret.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094