23948sdkhjf

LEDER: En skoleskibs-farce af hidtil uset format

Hvornår stopper det uværdige, årlige spilfægteri om skoleskibet 'Georg Stage'

Nu må den årlige, rituelle stammedans omkring skoleskibet ’Georg Stage’ simpelthen høre op.

Hvad er det dog for en forfærdelig og uværdig forestilling, som vi modvilligt skal være vidne til den ene sensommer efter den anden.

Det kan ikke være rigtigt, at man på Slotsholmen bliver ved med at skabe usikkerhed omkring så vigtig en uddannelsesinstitution, som ’Georg Stage’ er.

Det er uværdigt og unødvendigt. Min analyse er som følger: Uanset om regeringen er rød eller blå, så vil økonomerne i Finansministeriet sikkert altid mene, at ét togt vel kan være lige så godt som to.

Den til enhver tid siddende regering blander sig ikke, og tager det helt roligt, når oppositionen begynder at råbe op.

Når forhandlingerne så er afsluttet et par måneder senere, og ’Georg Stage’ rutinemæssigt alligevel har fået statslig finansiering til det andet togt, så vil oppositionen kunne henvise til, at den fik sit krav igennem.

Regeringen kan bryste sig af at have givet en indrømmelse, som den ville have givet under alle omstændigheder. Med andre ord: Der er tale om et stykke rituel stammedans, et paradenummer, Christiansborgdans når den er allermest trættende. Og det må høre op nu.

Fra denne chef- redaktørs stol skal lyde følgende forudsigelse: ’Georg Stage’ får sin finansiering i løbet af de kommende forhandlinger. Ingen politikere på Christiansborg mener, at penge til togt nummer to er dårligt givet ud.

Både regering og opposition har brug for ’Georg Stage’ for at tage sig godt ud under de årlige finanslovsforhandlinger. Det er trist, for det slider på selve ideen ’Georg Stage’. Først og fremmest er det dog uværdigt.

Det er en skandale, at samtlige politikere på Christiansborg er enige om, at skoleskibets 'ydelse' til samfundet er guld værd. Alligevel lader de dette ske - år efter år. 

Jeg er sikker på, at man hos ’Georg Stage’ udmærket er klar over dette. Synd for direktøren, at han er tvunget til at stille op til denne idiotiske dans år efter år.

Kommenter artiklen (7)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063