Video: Sådan skal Mærsks e-brændstof fremstilles hos danske Reintegrate
Om to år skal det første Mærsk-skib sejle på fossilfrit brændstof, der er fremstillet af danske Reintegrate.
Læs også: Mærsk udvider logistiknetværket med nyt, stort lager
Hør og se i denne video Reintegrates medstifter Søren Knudsen Kær fortælle, hvordan de i dag fremstiller e-metanol på pilotfabrikken, der er bygget i Aalborg.
Søfart har tidligere beskrevet processen.
Produktionen af e-metanol sker gennem en proces, hvor grøn energi spalter vand i ilt og brint gennem elektrolyse.
Herefter kombineres brinten med CO2 via en syntetisk proces, hvorefter der udvindes metanol.
Metoden er særligt grøn, fordi der anvendes grøn elektricitet fra eksempelvis vindmøller, ligesom den anvendte CO2 kan udvindes fra blandt andet røggasser, som ellers ville blive ledt ud i atmosfæren.
Det giver mulighed for, at anlæg kan opstilles lokalt i tilknytning til virksomheder, som udleder meget CO2.
Kilde: Port of Aalborg