23948sdkhjf

Desmi indtager nyt land

Den nordjyske pumpeproducent åbner ny afdeling i den japanske hovedstad Tokyo.

Kontoret bliver en underafdeling af Desmi Ocean Guard, der producerer systemer til håndtering af ballastvand på skibe.

Den japanske afdeling skal ledes af Noribumi Suganuma, der har 18 års erfaring fra shipping og marineindustrien i Japan, samt flere års erfaring fra bilindustrien.

Han kommer senest fra en stilling som country manager hos Spectris Co., Ltd., der er en britisk producent af måledudstyr.

Hos Desmi er man overbevist om, at man med eget kontor bedre kan få fodfæste på det japanske marked i samarbejde med agenter og distributører. Fokus vil i første omgang være på netop ballastvands-området.

- Japan repræsenterer et betydeligt potentielt marked for Desmi. Målt på bruttonationalprodukt er Japan den tredjestørste økonomi i verden, og set fra en skibsreders perspektiv er det den næststørste i verden. I dag har vi et lille fodaftryk på det japanske marked, men med lokal repræsentation i Japan ser Desmi store muligheder for at øge fodaftrykket betragteligt i fremtiden. Vi har produkterne og kan levere den service, der efterspørges, og ved at komme tættere på de japanske kunder er vi også i stand til at opbygge den tillid og relation, der er så vigtig i Japan, siger Henrik Sørensen, CEO hos Desmi, og tilføjer:

- Vi har store forventninger til det japanske marked, og vi forventer, at få flere kolleger på det japanske kontor inden for kort tid.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078