23948sdkhjf

Toldere flytter til Kalundborg i kølvandet på APM Terminals

Toldstyrelsen flytter ind på Kalundborg Havn for at sikre sig mod illegal import, og hvad der i første omgang er midlertidige rammer skal på sigt gøres permanente.

Det skriver Sjællandske Medier.

Det sker, efter APM Terminals har flyttet sin containertrafik fra København til Kalundborg 

- I forbindelse med, at vi øger volumen, så kan Toldstyrelsen med lov i hånd sætte krav om faciliteter, der skal være til rådighed, siger havnedirektør i Kalundborg Havn, Bent Rasmussen.

Toldstyrelsen skal have mulighed for at pakke en container ud i tørvejr, have et undersøgelsesrum til varer samt generelle personalefaciliteter.

Alt sammen noget, der med tiden skal gøres permanent, og som Kalundborg Havn skal betale for. Sådanne faciliteter kan bygges sammen med en veterinærkontrol fra Fødevarestyrelsen, der også kommer til at kræve lokaler på havnen.

Hidtil har Kalundborgs toldekspedition hørt under Told og Skat i Nr. Alslev på Falster, og Toldstyrelsen er kommet til Kalundborg i biler, når det var nødvendigt.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.116